En inspiration føres ud i livet

Tirsdag. Gråt. Regnvejr men mildt.
Dette kunne da ikke invitere mere end til et museumsbesøg.
Jeg tog ned på slottet, som vi siger her i byen.
Det store smukke røde slot, som ligger stolt ved indgangen til Alssund. Sønderborg Slot.
                       
                                     

Kort om Sønderborg slot:
Slottet hører under Museum Sønderjylland, og belyser landsdelens historie fra middelalderen til nutiden med særlig vægt på mødet mellem nationer, nationale tilhørsforhold, sprog og kultur i grænselandet. Desuden indgår temaer som national og regional identitet, folkeminder skikke og skolehistorie.
Slottet blev oprindeligt grundlagt som borg i første halvdel af 1200-tallet. Igennem hele dets historie er det blevet brugt af forskellige konger, hertuger og regeringer, og har gennemgået udvidelser af bygningerne bla hjørnetårnene.
(Kilde: http://www.museum-sonderjylland.dk/sonderborg.html#.VP1ryvmG-jI )

I folkemunde siges der, at der spøger på slottet. Den hvide dame - Dronning Dorathea samt en hertug. Jeg personligt hardog kun hørt om den hvide dame - jeg har  ikke mødt eller set hende.


Museumsopgaven lyder på:
Undersøg hvad museet indeholder. Hvad inspirerede mig? Hvad inspirerede det mig til?
Opstil et værkstedspædagogisk forløb på baggrund af dette...- i forhold til en målgruppe.
Eksperimenter med materialet. Hvordan er den pædagogiske linje på stedet? Hvilen målgruppe henvender slottet sig til, og hvordan kan det aflæses i udstillingen? Er der taget hensyn til børn, og til handicappede? etc.

Så jeg gik ind gennem døren i et af de 4 hjørner der er inde i "gården", og trådte ind i Riddersalen. Lugten/duften var intens. Der lugtede gammelt, og der var en anden udefinerbar lugt. Men en rar lugt. Mine sanser var i spil, og jeg brugte mine øjne til at opfange, og ignorere det uden betydning for opgavens relevans, selvom jeg selvfølgelig ikke kunne undgå, at få indtryk fra dette alligevel. Jeg måtte sortere i indtrykkene. (Edlev, 2012 s 30)

Riddersalen:
Tænk nogle fine fester der må ha været. Store kandelabre med store stearinlys, hvor stearinen løb ned af siderne, og landende på de fine store træplanker som gulvet består af. Mennesker i det stiveste fineste puds - fine og rige mennesker. Adlen.

                                       Store tunge møbler med de smukkeste udskæringer stod i salen.

Faktisk giver støvet et æstetisk smukt udseende.

En gobelin. En smuk flamsk gobelin. (Denne hang dog ikke her på slottet), men der har hængt nogle i fordumtid, blev jeg fortalt.

Jeg gik videre rundt på slottet. Der var vist ingen andre end jeg, andet end de ansatte, og den hvide dame, som siges at være på slottet - hende mødte jeg dog ikke
http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article4093186.ece

                                                                      Jeg så gamle legesager

                                        Og en ældgammel dør...se et flot mønster årerne giver. Smukt.

                                                                         Smukke hovedvandsæg.

                                                                    Gamle  manglebrædder

                                                        Et fantastisk loft i afdelingen for "1864"

Men gobelinerne. Dem kunne jeg ikke slippe. Derfor:
Jeg vil med ler genskabe dette stykke af gobelinen. De smukke grønne og brunlige nuancer pirrer mine sanser. De fangede ubevidst min opmærksomhed (Edlev, 2012 s 39)

Jeg vil lave det som relief, og male i de samme nuancer.
Jeg tænker det også kunne være spændende at lave det i almindeligt ler, som efter 1. brænding så skal glaseres. Men dette er en længerevarende process, hvilken jeg ikke kan nå inden deadline på denne opgave. (Da deadline for aflevering blev ændret, havde jeg lavet relieffet.)
Derfor har jeg købt selvhærdende ler i en meget lys farve. Denne form for ler kræver ingen brænding, kun ca 2 dages tørretid, afhængig af tykkelsen på det færdige produkt.

Sønderborg Slots pædagogiske linje:
På stedet arbejder en museumspædagog, og han fortæller at:
Hovedsageligt henvender museet og udstillingerne sig til voksne, da der i opbygningen er glasmontre som ikke er i "børnehøjde". Mange af udstillingerne og genstandene, kræver ofte en del forhåndsviden, hvilke ikke altid er til stede hos børn og unge.
Dog har de på slottet et undervisningsrum, hvilket bruges i forbindelse med børnehaver, SFO og skoleklasser.
Hvert år omkring juletid, tilbydes undervisning i et særligt emne. Udover dette arrangerer de løbende henover året, og i sær i skoleferier også tilrettelagt arrangementer.

Mine pædagogiske overvejelser:
-Som målgruppe har jeg valgt udviklingshæmmede på et højt udviklings niveau, da denne form for aktivitet, kræver  kognitive og motoriske kompetencer.

-Jeg tænker, ved at arbejde på denne måde, både med inspirationssøgning, delprocesser osv.,  vil der blive arbejdet med: form, sanser, imitation, farvelære, interaktion, flow, æstetik. fantasi m.m.

Til dette kan man jeg i mine didaktiske overvejelser bruge b.la  Howard Gardners 7 intelligenser, da et menneske lærer og tænker forskelligt. Ved at have Gardner in mente, kan jeg med  målgruppen udvikle deres intelligenser og potentialer.  (Ringsted, 2008 s 91-94)
Ikke kun intelligensen men også kreativitet og fantasien skal bruges, da målgruppen selv, evt med noget stilladsering af mig, og noget imitation, fra deres side, selv skal hente inspiration mm til deres valgte aktivitet. (ibid: 109)

-På Sønderborg Slot er der elevatorer. Disse er en nødvendighed med denne målgruppe, enten pga der kan være en kørestolsbruger med, der kan være en der har svært ved at gå op af trapper, hvilke der er utroligt mange af på slottet. Så derfor kan der være barrierer i form af begrænset adgang, men med masser af plads/rum til at kunne bevæge sig rundt med en kørestol i andre afdelinger,
Museeumspædagogen informerer mig om, at de jævnligt trods disse barrierer, laver omvisninger for handicappede grupper, og at de på museet er i gang med at bygge forskellige samarbejdsaftaler op med bl.a special skoler, så denne målgruppe for fremtiden også vil kunne tilbydes besøg og undervisning i større omfang end det er muligt p.t.
-En ulempe kan være akustikken, og at slottet er stort, for de som enten bliver påvirket af lyde, eller har motoriske udfordringer.
-Afhængig af hvilken gruppe af udviklingshæmmede der skal arbejde med aktiviteten, skal jeg evt. inden museumsbesøget have valgt hvilket emne, og derudaf afdeling der skal arbejdes med, så kun dele af slottet besøges, samt inden have sat mig ind i hvor disse præcis er på slottet.
- Med hensyn til den selvhærdende ler jeg har brugt, står der på pakken:
Det består af min. 95% naturlige råvarer, og at det er testet af uafhængige toxiologer. Intet andet. Hvad består de sidste 5% af?
Når jeg stiller dette spørgsmål, er det fordi jeg tænker, hvad hvis materialet bruges til småbørn, som automatisk vil putte det i munden. Havde det været almindeligt ler, ville de bare indtage jord og vand m..m,,,men hvad med dette materiale?

Litteraturliste og links:

http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister 

Tekstilopgave

Jeg skulle bruge mindst 3 tekstile teknikker i processen, og da jeg kan sy på maskine, hækle og strikke, har jeg valgt at begive mig ud i at prøve at filte, sy i skind i hånden og bruge broderisting. 

Samtidig vil jeg undskylde for den skiftende teksttype og linjeafstand. Jeg kan ikke få bloggen til at gøre, som jeg vil.

FILTNING

Jeg har søgt på internettet ang filtning, da jeg lærer bedst visuelt. Howard Gardner ville udfra de 7 intelligenser sige, at jeg bruger; min logisk-matematiske- og den visuelt-rummelige intelligens.(Ringsted, 2008: 91) så ingen bøger til mig i denne omgang :)

Jeg ønskede, at håret skulle være lidt dreadslocks agtigt. Derfor har jeg brugt dette link som inspiration, til hvordan man filter.  https://www.youtube.com/watch?v=2-ACrB6sf_g

Mens jeg så filmen, tænkte jeg hvad jeg kunne bruge som ”indlæg” til dreadlocksene. Jeg tænkte tykke piberensere, eller som her svampe klippet i tynde strimler, eller tyndt stof alla gaze.

Samtidig skal jeg huske på ikke at lave for mange prøver, da jeg kun har et enkelt bundt uldgarn, som jeg fandt på genbrugsstationen (og min dukke er jo hovedsageligt lavet af genbrugsmaterialer, så jeg skal ikke ud at købe nyt uld) 

Så jeg bestemte mig for at lave dele af håret i tynde strimlede gule svampe,da håret jo er gyldent..

                                                 1-2-3 stik og filtenålen knækkede

                    Nu er dreadlocks´ene  blevet "vasket" i sæbevand, og ligger til tørre.

Herefter syede jeg med løs hånd de 5 dreadlocks hvori jeg også har påsyet nogle af blomsterknapperne.

SYNING PÅ MASKINE

Kjolen har jeg syet på maskine, og den er ikke blevet spraglet, (selvom det ville være fristende) da jeg som nævnt i dukkeopgaven siger "Blomsterhår" er et hippie-barn mm. Jeg ønsker det største æstetiske udtryk skal komme fra håret - mit subjektive syn på æstetik ( Austring, 2006: 12)

Da jeg undersøgte de tekstiler jeg havde fundet frem, kom jeg i flow. Det flow som jeg håber en målgruppe engang også vil opnå. (Ringsted, 2008: 78 - 81)”Her er en lomme, kan jeg bruge den til noget? Ja den skal da sidde foran på kjolen. Så kan ”Blomsterhår” have sine små skatte heri istedetfor at have en taske, som måske vil være generende ved brug af hende.Den skal bruges til fjer, små sten mm som ”vi” finder i naturen, og kan bruges som små skatte. Disse skatte som hjembringes og tales om bagefter".

Samtidig ved at arbejde med fx et par gamle bukser, kommer kreativiteten også med i processen. (Austring, 2206:133 – 136) 

Så lægges mønsteret på. Jeg valgt at lave 2 stk istedet for at folde på midten, da der er en lomme med trykknap midt på kjolen.

                            Et ærme lægges til fold, og det blev selvfølgelig gjort een gang mere. Dog passede selve kjole og ærmedels mønsteret ikke sammen. Så jeg klippede ærmet til på øjemål, og lavede 2 små læg øverst på hvert ærme/skulder

                                                Kjolen syes sammen...husk ret mod ret ;)

                                                       
                                        Ret mod ret gælder også med ærmerne...om igen!!

                           Ups. armen er ikke til at få ud af dette lille ærmegab. Hvad gør jeg?
                  Heldigvis er hovedet ikke monteret fuldstændig fast endnu, så af med hovedet, og stille og rolig føre armen ud gennem ærmegabet ( Denne måde må jeg gøre det på, da halsudskæringen er meget lille, så kjolen skal føres rundt og frem og tilbage og og og...og så kom armen igennem.
En refleksion over dette problem, førte til, at sy en lynlås i, knapper eller bruge velcro,en anden gang der skal syes kjole, jakke el lign.

Jeg har valgt at lave en kant af et andet stof, nederst på kjolen. Ærmernes kanter er blevet syet med knaphulssting som pyntekant. Denne for for håndsyning var ny for mig. Sikke ideerne kommer til én, når man er i flow.

SKINDSYNING I HÅNDEN

Jeg har ikke før syet i skind i hånden, kun syet et par rulamsluffer på symaskine i 1990 ;) Derfor vil jeg prøve det til hendes sko. (også fordi det ikke lykkedes mig at modellere et par fødder, som jeg var tilfreds med). Jeg vil sy skoene sammen med broderisting kaldet knaphulssting, hvilket også er nyt for mig. (selvom disse også blev brugt til pyntesting på kanterne af kjolens ærmer.)

Jeg har fået noget Grønlandsk sælskindsrester foræret. Dette vil jeg bruge til at sy et par sko af. Sælskindet er bæredygtigt, idet sælen er skudt på Grønland af en jager, som har brugt hele dyret. (Edlev, 2012: 239)

Muligvis lykkedes det mig ikke at sy skoene som jeg havde planlagt. Det er meget svært at få lavet et mønster selv, og de jeg har kunne finde i bøger, er noget mere omfangsrige end jeg vil begive mig ud i. Jeg syntes ellers det virkede så ligetil. Men jeg er gået igang med at lave det. Det SKAL lykkes - hvilket det også gjorde. Med gå-på-mod og stædighed kan man til tider nå langt.

En prototype til sko:
1. Fodens længde, brede og tykkelse måles.
2. Herefter har jeg på øjemål lavet under og overdelen til skoen.

                 3. Disse dele overføres nu med kuglepen på sælskindets bagside.
(Hold da op hvor der faldt mange hår af, da jeg klippede. Jeg havde ikke undersøgt om, der findes en speciel måde at klippe i pels på)

4. Så er skoene syet sammen med knaphulssting. Farven på broderigarnet har jeg valgt for at stingene bedre kan ses.
5. Jeg har ikke lavet en hælkappen, det var simpelthen for svært, læs småt. Så skoene får en klat lim. Nej, så kan jeg ikke skifte hendes sko engang, men det må være sådan.
Jeg vælger ikke at vende bagsiden af pelsen ud af. "Blomsterhår" kan jo ikke gå rigtigt, så pyt med de vil være glatte ;)

Fremgangsmåde til knaphulssting:
1. Stik nålen bagfra ind i stoffet.
2. Træk til men lad en løkke hænge.
3. Stik bagfra ind i løkken og træk til.

http://www.dgi.dk/~/media/Images/DGI/Idraetter/Dans/Landsplan/PDF/Dragter/Stingforklaringer%202005.pdf1.ashx 

Espadrillos :)

"Blomsterhår"

Litteraturliste og links:
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister 

Biotopopgave 4

Da jeg gik igang med "Jagten på skildpadderne" i min biotopopgave 3, havde jeg ikke i mine didaktiske overvejelser tænkt over, at skildpadder jo går i hi om vinteren. Så denne opgave er en viderebygning på min biotopopgave 3.
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Biotopopgave%203

Så hvad har jeg lært af det?
Jo, ikke gå igang med et sådant projekt om efteråret ;)
Så nu må jeg tænke "ud af boksen". Hvad kan jeg så lave af aktiviteter på min biotop, som stadig har en berøring med skildpadder, som kan fastholde interessen og aktiviteten, og som udfylder de krav opgaven har?
Derfor har jeg hentet kulturhistoriske oplysninger om Mølledammen og ganske lidt om sumpskildpadderne. Disse informationer kan jeg tale med min målgruppe om, når vi enten er på biotopen, eller sidder og laver aktiviteter på institutionen. Desuden vil jeg med et økologisk perspektiv, lave en skildpadde af forskellige materialer fundet på biotopen samt lave "mejsebolde" ud af fuglefrø som skildpaddens hoved.

Hvad jeg er kommet frem til, kommer løbende her indtil deadline:

Kulturhistorisk:

For at finde ud af noget historik omkring Mølledammen, tog jeg en tur til det lokalhistoriske arkiv. De informationer de havde, var de samme som jeg kunne finde på internettet. Dog havde de smukke gamle fotografier, hvilke jeg fik lov til at affotografere.

Mølledammen:
Mølledammen har fået sit navn fordi, at når der var vindstille, og solen stod i den rette stilling, kunne man se de 3 møller spejle sig i dammen. I 1965 blev den ene af møllerne flyttet til Tønder, og i påsken 1871 nedbrændte de 2 sidste møller .
http://sonderborghistorier.dk/bygninger/sonderborgs-moller/biehls-molle.html (16-12-14)

                                Her ser man tydeligt hvorfor Mølledammen har fået sit navn.

   
                               Dette er Kaufmanns stubmølle, som i 1865 blev flyttet til Tønder.                              

                               
                      Den tredie af de 3 møller på den modsatte side af dammen, end det første foto.

Et smukt gammelt vinterfoto. Det er sjovt at tænke på, at dammen stadig bliver brugt til dette formål, når vinteren er hård nok. Men også at se hvordan det grønne område omkring dammen har ændret udseende.    http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Min%20biotop

Desværre kunne lokalhistorisk arkiv ikke hjælpe mig med informationer om skildpadderne. Så jeg kontaktede Vej & Park. De kunne heller ikke hjælpe mig. Så kom jeg i tanke om, jeg kender en tidligere ansat hos V&P. Han kunne fortælle mig, at 2 af skildpadderne har været i dammen de sidste 15 år, men de 2 sidste vidste han ikke hvornår de var blevet sat ud.

Økologisk:

Jeg spurgte om tilladelse hos Vej & Park til at male på en sten ved Mølledammen. Dette kunne desværre ikke lade sig gøre. Men i buskadset ved vandkanten af dammen på biotopen, har jeg fundet en sten og en gren, da jeg  var på biotopen for at lede efter spor af skildpadderne. Spor om hvor de evt var gået i hi. Men ved at undersøge, fandt jeg ud af at skildpadderne, faktisk går i hi under vandet.Så er det klart jeg ingen spor fandt.   http://www.moskusskildpadde.dk/50012677 .

Jeg tænker, at selvom jeg har en aktivitet, som pga årstiden er blevet "sat i dvale", er der ingen grund til at stoppe den. Jeg vil fortsætte "Jagten" til foråret, og for at fastholde interessen og viden mm om skildpadder for min målgruppe, har jeg malet den fundne sten, så den forestiller et skildpaddeskjold.

Da der skal bruges et specielt bor, for at kunne bore i sten, tog jeg en tur til den lokale stenhugger.

           
      Nu mangler grenen som skal være hals kun at blive monteret i hullet med en skrue for derefter at blive malet.

Og jeg har lavet "mejsebolde" som fungerer som skildpaddens hoved ud af fuglefrø, fedtstof og genbrugs net. http://naturinformation.dk/foderbrt/foder1.htm


Dette skal bruges, udover en saks og noget snor. Nettene er genbrugsnet fra løg, hvidløg og en spist mejsebold.

                                              Så ligger massen og stivner udenfor.

                                                  Rullede og trillede mejsebold i div net.

Grunden til at jeg har valgt en sten, som ikke er alt for stor og tung er fordi ,at  hvis målgruppen evt skal have det færdige produkt med hjem, skal de kunne bære den. Samtidig skal stenen ikke være for lille, da jeg har tænkt på det motoriske aspekt i forløbet - da mejseboldene skal være meget mindre end stenen, og desuden vil borgeren ikke få et stort eller længerevarende udbytte ud af se fugle spise af "bolden", da denne hurtigt vil blive spist, og frøene vil måske endda være for store til en lille kugle!?
Under fremstillingen af "mejseboldene", kan der tales om den cyklus der finder sted fra frø til fugleføde, og fra fugleføde til en ny spiring, fra spiring til høst, og hvad frøene alt kan bruges til.
Derfor kunne det være spændende, om nogle af de frø fuglene taber, ville overleve vinteren og spire

Udførelsen af aktiviteten måtte jeg lave hjemme pga den manglende tilladelse til at male på stenen direkte på biotopen samt pga vejrforholdende.
Jeg tænker dog, at man kan ændre eller udvide aktiviteten til også at tegne, male med akryl el lign på lærreder eller papir, hvis man gerne ville lave en aktivitet på biotopen. Dog ville dette være bedre, når skildpadderne er fundet og ligger og soler sig, så de kunne være "live-modeller". Og kan dette ikke lade sig gøre, kunne hver enkelt individ i målgruppen få et fotografi af de "rigtige" skildpadder, som de så kunne male/tegne, og hvor Mølledammens flora kunne males med.

                                                 
                                                            Her er Palle skildpadde

Opdatering:
Efter at have observeret, at det hidtil kun har været solsorte der har spist af mejseboldene, har det sat følgende tanker i gang:
Hvorfor kun solsorte?
Er det fordi de andre fugle følger sig truet af solsorten?
Er det for mildt i vejret endnu?
Er det pga nettet udenom selve føden?
Men så kom der lidt kulde og sne, og jeg så gråspurve, mejser og i dag en rødkælk!!  Desværre kunne jeg ikke nå at tage fotos af dem, ved min mindste bevægelse på den anden side af ruden fløj de igen...men jeg så dem :)
Så jeg tænker, at selvom Palle skildpadde ikke er den smukkeste skildpadde, så kan han godt bruges når det er koldt og frysende, som "foderbræt".


Litteraturliste og links:
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister 

Naturens finurligheder og andre skøre ting

Tit når jeg går ture i naturen, falder jeg over sjove, smukke, vilde, grimme store og små ting, som naturen lige lyster. Jeg må, og tager et foto. Disse vil jeg dele med jer her. Måske i også kan finde glæde i dem?


                                       Efter "Bodil" i 2013 (uldtotten i bunden er min hund ;) )

Utrolige kræfter har været i spil

                                           En smuk tidlig morgen på gåtur med hunden.

  

Mens jeg ligger på skovbunden og venter på forårets komme.

En øgle, en tudse eller en træstub?

                                                               
                                                                    Jeg kan se dig

"Egon" kom forbi

                           Lavvande. Disse ser således ud, når de ikke er næsten dækket af havet

                                             Her står vi og står som vi har gjort i mange år.

                                                               
                                                            Et kig til den anden side.

                                                                 Et stykke af en sten.