"Tag udgangspunkt i et børnehavebarn i ¼ størrelse. Dette kan
visualiseres på mange måder. Fremstil en
eller flere genstande i samme størrelsesforhold.
Ved præsentationen skal begge dele sættes ind i en fotografisk kulisse
som visualiserer barnets placering sammen med genstanden."
Sådan lyder opgavebeskrivelsen, men hvad skal jeg lave?
Jeg besluttede mig for at tage en stor klump ler, ælte denne, og så udfra klumpen lade mine hænder og fantasi arbejde sig frem.
Dog skulle jeg huske at regne lidt inden:
"Mit" børnehavebarn er 110 cm høj, altså
110:4 = 27,5.....og jeg skulle huske at der er 5-8% svind under tørringen, så
27,5 x 8% = 2,2 cm.
Færdige resultat : 27.5 + 2.2 = 29,7 cm høj genstand. (Wallner, 1990 s 20)
Her er lerklumpen, og den var stor og uhåndterbar. Så jeg besluttede mig for at ælte den, ved at kasten den mange gange i gulvet.
Klumpen da den var æltet godt igennem. Nu fik fantasien frit spil
Jeg besluttede mig for kun at bruge modelleringsmetoden. Intet måtte tilføjes eller skæres ud. Det var kun mine hænder der måtte forme ud af det ler klumpen bestod af.
Stille og rolig tog det form, dog uden at jeg stadig var klar over hvad jeg var igang med at lave.
En orangutang?
Her var jeg i den divergente symbolfase, da genstanden undervejs i min proces, skiftede betydning, Dog havde jeg ingen andre samtalepartner end mig selv. (Ringsted, 2008, s 208)
Først var det en orangutang og så blev til en
Buddha.
Så kom jeg i den konvergente symbolfase. Selvom mit sprog er - synes jeg selv - udemærket, stillede jeg nu krav til mig selv. Jeg viste nu, hvad jeg ville lave- genstanden blev vigtig for mig. (ibid: 209)
Men hov, skulpturen er jo ikke høj nok.....hmm, så jeg måtte alligevel tilføje en klump ler. Denne skulle så blive hovedet.
Her udhuler jeg hovedet, for at dette ikke skal sprænge under brændingen.
Kroppen skal også udhules.
Hovedet sættes fast med slikker.
Her er figuren bagfra. Det er jo en 3D model jeg laver.
Med vilje, har jeg ladet den være lidt uformelig set bagfra, da jeg synes det gengiver den er lavet ud af en stor klump ler. Eller er det fordi han har store rygmuskler? :)
Her er han forfra.
Buddha.
Nu skal han brændes, glaseres og bo i haven, når der er frostfrit. Selvom Hr. Tragton ikke mener det er vigtigt for den proces jeg lige har været igennem, så mener jeg, da jeg er lidt stolt af min figur, at denne skal brændes og glaseres. (ibid: 209)
Jeg må modtage masser af lykke, da jeg har gnedet hans mave mange gange under fremstillingen, for at få den rette form frem :)