onsdag den 29. april 2015

Levende pil høstes

Så kom dagen, hvor jeg tog til Naturværkstedet i Sjellund, for at høste pil.
http://sonderborgkommune.dk/naturvaerkstedet

Stedet ligger fantastisk, og er et skønt sted, med mange søde og rare brugere og pædagoger, hvilke gav mig en rundvisning, men pilen fik jeg selv lov til at udvælge og høste.

                                        Et lille udpluk af tørt pil på Naturvækstedets loft.




                                                          At bestemme sig.



Jeg høstede 15 stilke pil af arten som kaldes Energipil, på en af deres pilemarker.
Stilkene er ca 3 m lange og med en gennemsnittykkelse på 2 cm.

Hjemtransporten foregik i en stationcar. Godt spidserne på pilen var bøjelige. For de var godt nok lange.

Nu står de her i min have i en spand, hvor de skal stå en uges tid, for at sætte rødder. Jeg har bundet dem sammen med et stykke snor, 2 steder, for at de ikke skal blæse omkuld...håber jeg.


Jeg høstede og købte dobbelt så mange som jeg skal bruge, i tilfælde af nogle af stilkene ikke slår rødder, knækker eller andet. Slår de alle rødder, skal jeg nok få de overskydende brugt....ihvertfald har jeg en plan....

Jeg lavede desuden en aftale med naturværkstedet om en dato, hvor jeg skal komme og lægge en anden slags pil (den døde/tørre pil til selve stolene) i blød.

Der måles og graves ud

Hvor brede skal stolene være?
Jeg målte forskellige størrelser rumper, for at finde et ca. gennemsnit, og kom frem til 150 cm i diameter.
Så måtte jeg i gang med at regne, da jeg jo skulle lave en cirkel.

                        Så jeg kom frem til at jeg skulle bruge en snor med en længde på 25 cm.


Der graves ud i den første cirkel.


Ups...trædesten i cirkel 2.



De var så lige lidt større end forventet. Men op kom de.


To pletter jord, som venter på pil.



mandag den 27. april 2015

RAKU brænding med hundehår og almindelig glasur

Her er lysestagerne og to af flydekuglerne blevet dekoreret med hundehår fra min hund.
Kuglerne bruges ikke som flydekugler, men ligger og pynter ved stagen.
Jeg synes det er blevet et super resultat, med denne form for dekorering. Lerets struktur ses tydeligt og kuglerne er matte. det sorte der ses er der hvor hårene har brændt sig ind i det varme ler.


Lige da kuglerne og stagerne blev taget ud af ovnen/olietønden, blev de lagt på jorden, og med forsigtighed, om end hurtigt, blev hårene lagt på.....det stank af brændt hår, men det var det værd ;)


Her er to stager med hvid RAKU glasur.



tirsdag den 21. april 2015

En Buddha eller en trold?

Her er Buddha færdigbrændt, og han er ikke glasseret. Jeg syntes han skulle forblive "rå". Han skifter farve, og bliver mørkere når han er våd.
Men er det en Buddha eller er det en trold? En har nævnt for mig,at det ligner en lille have-trold-noget-et-eller-andet-sødt.

Men nu bor den i min have, hvor den står på en sten, og spejder, og holder vagt....sammen med hunden, ved navn Buddah.



                                         Kroppen ligner altså stadigvæk en orangutang

Den færdige skulpturelle brugsgenstand

Så blev min skulpturelle brugsgenstand forglødet, og herefter glasseret og brændt.
At underdelen er blevet sort, tror jeg skyldes, at der blev slukket for gassen, mens andre genstande blev taget op af tønden. P.g.a. dette var varmen ikke intens, og tog derfor længere tid om at varme op igen. Eller var det måske fordi, at savsmulden i den spand de MEGET varme genstande kom i, efterhånden var brændt af?
Jeg ved det ikke, og jeg ærgrerede mig i første omgang. Men det gør jeg ikke mere. Faktisk synes jeg nu, at det ser meget bedre ud, at underdelen er mørk, og at overdelen er marmoreret.






Flydekuglerne har endnu ikke fået voks i de små huller der er i (for at de ikke skulle springe under brændingen), så de flyder ikke. Faktisk så tror jeg heller ikke de vl komme til det. Både fordi at underdelen ikke er høj nok, så der er ikke så meget vand i, og fordi jeg tror kuglerne skulle have været mere flade for at kunne flyde.
Men jeg er nu glad for min skulpturelle brugsgenstand alligevel....og det samme er solsorten, som er sikker på det er dens nye badekar.
Og når det regner, kommer der som håbet, et lille vandfald :)

Ændring af stolenes udseende

En dejlig solrig dag sidder jeg i haven, og drømmer om de stole jeg skal til at flette. Og så slår det mig:
De skal da slet ikke se ud, eller stå der hvor jeg sagde, på det billede jeg lagde op på dette link:
http://lenettevnt.blogspot.dk/2015/02/at-flette-et-hegn.html

                              De skal være åbne bagtil, og de skal stå i dette hjørne af haven.



Denne plet har sol fra morgen til meget sen eftermiddag. Og det er "bare" en græs trekant, som jeg ikke bruger til andet end at slå græs.
Når stolene bliver åbne bagtil, vil jeg kunne stå inde i mit køkken og kigge gennem dem, som var de en billedramme, og se mine blomster og årstidernes skift.
Når jeg sidder i en af dem, vil jeg til sommer være omgivet af farveskalaen. Jeg kan række armen ud og plukke en figen, fra figentræet, og rosen vil pirre mine næsebor, mens mine fødder mærker det lune græs i solen.
Og om vinteren vil de stå som en brun skulptur.

                                 Her har jeg lavet en lille skitse, for at vise hvad mine tanker er


Så jeg har målt op, og der kan sagtens være to stole, og jeg kan komme rundt om dem med græsslåmaskinen.

Jeg vil lige nævne, at det sted jeg havde i tankerne først, bliver til et "græsser - bed", så kan jeg mens jeg sidder i min stol, yderligere lytte til den susende lyd, sådanne havegræs giver.