Ud i naturen på hesteryg

"Når vi sanser naturen, oplever vi på én gang naturen og os selv" (Edlev,2012. s 23)

Udeliv, friluftliv, friluftspædagogik er, at opholde sig i det fri, og spænder over mange forskellige aktiviteter og reflektioner. Hovedsagen er at du befinder dig udendørs og har gang i en aktivitet. Det kan være at fiske, sejle, sove i bivuak, lave mad over bål eller at ride. (Tordsson, 2006. s 12)
Derfor er en af mine frilufts- pædagogiske valg, en tur ud i naturen på hesteryg.

Her ses 2 smukke heste af racen haflinger - med navneneStritzzi og Wilmo. Den ene af disse 2 skal jeg ride ud i naturen på. Turen skal gå gennem skov og ned til stranden, hvor jeg også har min biotop.

                                      

Da jeg gik igang med at søge efter en hest, jeg kunne låne, havde jeg nogle kriterier, bla:
- da det er mange år siden jeg sidst har redet, og må tage helbredsmæssige hensyn, skulle hesten være rolig.
- turen skulle foregå inden en vis dato.
-det skulle være en skov og strandtur
- jeg ville afsted sammen med en rytter mere. Dette for den interaktion, der vil være i samspil med vores fælles tredie...og så vil det bare være hyggeligere at have en at sludre med.

Hvordan fik jeg fat i en hest?
Jeg slog simpelthen en efterspørgsel op på facebook, da jeg har mange "hestepiger" i mit netværk.
Men desværre pga helbredsmæssige komplikationer, må jeg udsætte selve turen en rum tid. Men da jeg er gammel "hestepige", kender jeg til alt omkring en hest og ridning. Derfor skriver jeg et fiktivt forløb, men et forløb som er så tæt på virkeligheden som mulig. Min ridetur dokumentere jeg senere.

Min friluftspædagogiske aktivitet
Min naturfaglige pædagogiske opgave tager udgangspunkt i en udviklingshæmmet mand, kaldet Lars. Lars rider en gang ugentligt på en rideskole, hvor de er specialiseret i handicapridning, og han rider altid på den samme hest.
Iflg Søren Kruse er naturoplevelser ofte karakteriseret ved, at de går ud over det sædvanlige. Han forsætter med at sige, at naturoplevelser på denne måde provokerer vores vanetænkning og sædvanlige måder at handle på. (Edlev, 2012. s 23)
Jeg vil udvide Lars´kompetencer og læring, ved at udvide hans sport til en tur ud i naturen på hesteryg, (Tordsson, 2006. s 15) da jo flere sanselige erfaringer han gør sig, jo bedre grundlag har han for at kunne udvikle færdigheder, forstå sammenhænge og orientere sig i livet. (Edlev 2012. s 28) Han skal sanse hesten  på en anden måde samt opleve naturen i et andet perspektiv, ved hjælp af naturen, hesten og stilladsering af mig.

Iflg Bjørn Tordsson er friluftspædagogik noget glædelig, noget enkelt og præget af egenværdi samt noget tilrettelagt, struktureret, målrettet og gemmenreflekteret via pædagogen. (Tordsson; 2006 s 11)
Jeg har derfor lavet et didaktisk forløb:
-Jeg fortæller Lars, at han skal prøve at ride på en ny hest, og et nyt sted. (Lars kan sagtens kognitivt rumme og forstå dette)
-Lars skal i dette forløb være med fra starten (når han kommer til rideskolen er hesten striglet, sadlet op og står klar i ridehuset til ham, og når han er færdig, ordner pigerne på rideskolen hesten for ham).
Nu skal han hjemmefra gøres klar over hvad det præsis er han skal - fra start til slut.
Dette bliver han informeret om ved, at jeg fortæller og viser ham på fx youtube, hvorledes han skal strigle og sadle hesten op.  ( https://www.youtube.com/watch?v=G5klyTgdkf8 )
-Han skal nogen dage inden selve aktiviteten, med mig en tur ud på gården for at se og hilse på hesten. Kan dette ikke lade sig gøre, får han vist et foto af den hest han skal ride på samt hvad den hedder.
                                           
                                                       
-Han ser billeder af skoven og af stranden, og han får at vide at jeg vil gå ved siden af ham og hesten på hele turen. (Fotos skal selvfølgelig være taget på rette årstid)
   
(Se kildehenvisning til foto i litteraturlisten)
-Dagen inden vi kører ud til hesten, køber vi gulerødder til den.
Virker han interesseret i at skulle give hesten gulerødder, kan vi i god tid forberede en "snack" til hesten af forskellige kornsorter.  ( http://www.hestegalleri.dk/grupper/spare_tips/225440-hesteguf_opskrifter___her )

Selve rideturen (min) kommer som nævnt senere, men jeg tænker, at Lars igennem min pædagogiske aktivitet og dermed gennem sanseintegration og perception vil formå, at akkomodere sin forforståelse for hvad en hest og naturen er, og ikke mindst hvad disse kan bruges til. Desuden vil hans læring også have bidraget med motoriske ændringer, da en hest bevæger sig og har andre lyde end i et ridehus, hvor gangen er forholdvis ensartet, da underlaget er fladt og selve ridningen forgår i cirkler - rundt og rundt og rundt. I naturen er underlaget op og ned, knasende, blødt, glat, hårdt osv. og der er andre lyde og dufte.

Aktivitet 2 - Fotografering og æstetik
(13- 02-15)Følgende fører jeg over i en anden etiket når jeg kan finde ud af det ...ups

"Under en æstetisk naturoplevelse af naturen lader vi os tilfredsstille sanseligt af naturens linjer, former, dufte og farver" (Edlev, 2012: 24)
Jeg tager selv fotos af det jeg møder på min vej - det jeg synes er smukt eller grimt, forårsbebudere, sjovt, el lign, og havde håbet på en smuk solskinsmorgen, men vejret idag var gråt og diset på min morgentur med hunden, men derfor kunne jeg sagtens tage nogle fotos af det jeg så.

Hvad så jeg: 

Linjer, former, farver, struktur og forårets komme

 

                                                   En æstetisk smuk spændeskive i et hegn

Forurening 

Og nej det sidste foto er ikke opkast, men størknet gammelt olie. Denne har ligget her fra før jul, og engang stod der ved siden af også en ødelagt dunk. Desuden lå olien også spredt ud over gangstien.

"Friluftslivet indebærer at vi møder og forstår naturen som en verden fuld af udtryk, farver stemninger med æstetiske kvaliteter, som virker på vores sanseliv og vores føleser i lige så høj grad som på vor krop og vore tanker." (Tordsson, 2006. s 23)

Jeg har derfor reflekteret over naturen, hvad kan jeg bruge dette til, og kan det det på min biotop?
Ja, det kan fotografering netop udfra ovenstående citat.

Min biotop er ved skov og strand. Disse steder er også fulde af indtryk, farver, stemninger og strukturer, matematik mm.

12

4

5  6

Jeg tænker at netop fotografering som læring om naturen, er en god tilgang. Det kan gøres på mange forskellige måder. Fx ved at have emner som linjer - de 2 første fotos ovenover - kunne være taget udfra emnet, linjer - horisontalt og vertikalt.
Foto 3, kunne være "leg med lys".
Foto 4 kunne være fra emnet naturfænomener, da en storm har knækket træet, og der er sne og is på søen i baggrunden.
Foto 5 kunne have emnet planter eller farver på stranden
Og foto 6 kunne være læringen om, hvorfor der netop er rim på bevoksningen "i lag". (Zoomes ind på dette foto, ses der at fotoet er delt op i 4 dele - ingen rimfrost - rimfrost -ingen rimfrost -rimfrost.
Eller simpelthen bare "skyd hvad du ser og føler".

Disse er mine fotos og derfor mine tanker og følelser bag. Havde du taget dem, lå der højest sandsynligt en hel anden ide og et andet syn bag. "Den enkelte oplever ikke forkert" siger Tordsson (Tordsson, 2006. s 135)
Ved at vi to ville stå med de samme fotos, men hver vores ide bag, ville vi kunne tale sammen om disse. Vi ville indgå i et interaktivt samspil og en kommunikation, hvori sproget og derudaf igen føleser bag dette, ville have en stor betydning. (Tordsson, 2006. s 131-133)

Litteraturliste til begge aktiviteter:
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister 

Delprocesser: skitser og selve udførelsen af inspirationen

Jeg printede det valgte foto ud, og skitserede derefter det jeg ville udføre i ler. Dette for at få en føling med hvordan sivene, baggrundene og i det hele taget kompositionerne og størrelses forhold ville være. Dog har selve det udprintede motiv ikke de rette farver (min printer var næsten tør for farveblæk).

                                       

Selve processen skal nu udføres udføres i ler:

Der skæres til så produktet får den rette størrelse

                                      Det var ikke helt så nemt at få det løsnet fra underlaget

         
                                                 Jeg udglatter med en pensel og fingerne

Det er nemmere at trille en pølse og så forme, end at skære delene ud

 Så er de enkelte dele lagt på selve lerpladen

En proces er slut efter at delene er blevet fæstnet til pladen, med det dertil indkøbte værktøj. En ny kan begynde når produktet er tørt. Mon jeg kan få det af underlaget når det er tørt? Hvis ikke, tja så skulle jeg nok have brugt fx en plastikpose..men så må jeg klippe underlaget til.

Maleproces

Her har jeg på små prøver af leret malet med forskellige typer af maling, for at se hvilken type jeg synes er mest velegnet. Noget af malingen er fortyndet med vand, andet er påført uden.  Mit valg bliver akvarel, da jeg syntes dette gav det æstetestiske udtryk jeg havde i tankerne.

Relieffet har nu ligget og tørret. Det kom nemt af skærebræddet - jeg tænker, det var godt jeg havde brugt et af plastik.
Men hold, da op relieffet er blevet skævt og det er krympet temmelig meget. Iflg Linde Wallner krymper/svinder leret typisk ca 5-8 %. (Wallner, 1990 s 20)

Nu passer det ikke til den ramme jeg havde fundet på genbrugsstationen...hmm.
Jeg har tænkt over, at jeg har ladet mit arbejde ligge og tørre i min stue, hvorimod jeg i min leropgave 1 - en skulpturel brugsgenstand, har ladet produkterne tørre i mit bryggers under plastik.
 http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Leropgave%20del%201  

Det må have været min daværende uvidenhed, og manglende grundige research til denne opgave, som er skyld i resultatet. Jeg kendte på daværende tidspunkt ikke til ler og hvorledes dette arbejder. Desuden stod der intet på pakken om et evt. svind.

Selvom resultatet ikke er blevet som ønsket, skal det alligevel males.

Jeg forsøger at ramme de nuancer der er på gobelinen. Men selvom jeg blander farver, tilsætter lidt vand og tilføjer mere farve, lykkes det mig ikke, at ramme nuancerne.

Det færdige relief.

Det færdige relief i rammen.

Pudsigt. Noget jeg så som værende forholdvis simpelt, og så for "mit indre blik", viste sig ikke at være så simpelt endda.

Landart og andet godt fra skov og strand

Min "Jagten på sumpskildpadderne" er gået i hi sammen med skildpadderne, og jeg vender tilbage til denne biotop senere på året.
Jeg har derfor fået mig en ny biotop nemlig:

                   Vandet er trukket tilbage efter stormene "Dagmar" og "Egon" ramte Danmark.

Strand og skov
Disse er et steder jeg bruger meget, og kan se stor potentiale i som biotop og steder jeg kan bruge til VNT-opgaver og egen læring.
Jeg bruger stederne til meditation, inspiration, gåture med hunden, slikke sol, griller, samler materialer til div ting og sager mm.
Jeg samler sten med huller i, som jeg igen trækker på snore, og hænger dem til pynt rundt omkring i min have. Jeg samler sten jeg synes er flotte eller sjove, og jeg har ikke haft en god tur, hvis ikke jeg har mindst en sten med hjem.

Desuden tager jeg fotos af materialer i naturen, hvilke jeg kalder "naturens finurligheder". Disse fotos kan jeg bruge og udvide i min interesse for Landart, som er en del af VNT undervisningen.

                                                        En frø? En øgle? En skildpadde?
                                                               Næh, en træstub

 

                                                                        Jeg ser dig

Larve i træ

Jeg glæder mig til, min viden om Landart bliver udvidet, og til jeg skal igang med at være kreativ på strand og i skov med de materialer, former og farver naturen stiller til rådighed.

Næste gang der kommer en "Egon" eller måske en "Frida" eller "Frederik" over landet, og vinden blæser fra vest, håber jeg disse igen kommer frem på denne måde. Jeg har nemlig en idé ;)

                                                                 
                                                                     

En inspiration føres ud i livet

Tirsdag. Gråt. Regnvejr men mildt.
Dette kunne da ikke invitere mere end til et museumsbesøg.
Jeg tog ned på slottet, som vi siger her i byen.
Det store smukke røde slot, som ligger stolt ved indgangen til Alssund. Sønderborg Slot.
                       
                                     

Kort om Sønderborg slot:
Slottet hører under Museum Sønderjylland, og belyser landsdelens historie fra middelalderen til nutiden med særlig vægt på mødet mellem nationer, nationale tilhørsforhold, sprog og kultur i grænselandet. Desuden indgår temaer som national og regional identitet, folkeminder skikke og skolehistorie.
Slottet blev oprindeligt grundlagt som borg i første halvdel af 1200-tallet. Igennem hele dets historie er det blevet brugt af forskellige konger, hertuger og regeringer, og har gennemgået udvidelser af bygningerne bla hjørnetårnene.
(Kilde: http://www.museum-sonderjylland.dk/sonderborg.html#.VP1ryvmG-jI )

I folkemunde siges der, at der spøger på slottet. Den hvide dame - Dronning Dorathea samt en hertug. Jeg personligt hardog kun hørt om den hvide dame - jeg har  ikke mødt eller set hende.


Museumsopgaven lyder på:
Undersøg hvad museet indeholder. Hvad inspirerede mig? Hvad inspirerede det mig til?
Opstil et værkstedspædagogisk forløb på baggrund af dette...- i forhold til en målgruppe.
Eksperimenter med materialet. Hvordan er den pædagogiske linje på stedet? Hvilen målgruppe henvender slottet sig til, og hvordan kan det aflæses i udstillingen? Er der taget hensyn til børn, og til handicappede? etc.

Så jeg gik ind gennem døren i et af de 4 hjørner der er inde i "gården", og trådte ind i Riddersalen. Lugten/duften var intens. Der lugtede gammelt, og der var en anden udefinerbar lugt. Men en rar lugt. Mine sanser var i spil, og jeg brugte mine øjne til at opfange, og ignorere det uden betydning for opgavens relevans, selvom jeg selvfølgelig ikke kunne undgå, at få indtryk fra dette alligevel. Jeg måtte sortere i indtrykkene. (Edlev, 2012 s 30)

Riddersalen:
Tænk nogle fine fester der må ha været. Store kandelabre med store stearinlys, hvor stearinen løb ned af siderne, og landende på de fine store træplanker som gulvet består af. Mennesker i det stiveste fineste puds - fine og rige mennesker. Adlen.

                                       Store tunge møbler med de smukkeste udskæringer stod i salen.

Faktisk giver støvet et æstetisk smukt udseende.

En gobelin. En smuk flamsk gobelin. (Denne hang dog ikke her på slottet), men der har hængt nogle i fordumtid, blev jeg fortalt.

Jeg gik videre rundt på slottet. Der var vist ingen andre end jeg, andet end de ansatte, og den hvide dame, som siges at være på slottet - hende mødte jeg dog ikke
http://ekstrabladet.dk/ferie/danmark/article4093186.ece

                                                                      Jeg så gamle legesager

                                        Og en ældgammel dør...se et flot mønster årerne giver. Smukt.

                                                                         Smukke hovedvandsæg.

                                                                    Gamle  manglebrædder

                                                        Et fantastisk loft i afdelingen for "1864"

Men gobelinerne. Dem kunne jeg ikke slippe. Derfor:
Jeg vil med ler genskabe dette stykke af gobelinen. De smukke grønne og brunlige nuancer pirrer mine sanser. De fangede ubevidst min opmærksomhed (Edlev, 2012 s 39)

Jeg vil lave det som relief, og male i de samme nuancer.
Jeg tænker det også kunne være spændende at lave det i almindeligt ler, som efter 1. brænding så skal glaseres. Men dette er en længerevarende process, hvilken jeg ikke kan nå inden deadline på denne opgave. (Da deadline for aflevering blev ændret, havde jeg lavet relieffet.)
Derfor har jeg købt selvhærdende ler i en meget lys farve. Denne form for ler kræver ingen brænding, kun ca 2 dages tørretid, afhængig af tykkelsen på det færdige produkt.

Sønderborg Slots pædagogiske linje:
På stedet arbejder en museumspædagog, og han fortæller at:
Hovedsageligt henvender museet og udstillingerne sig til voksne, da der i opbygningen er glasmontre som ikke er i "børnehøjde". Mange af udstillingerne og genstandene, kræver ofte en del forhåndsviden, hvilke ikke altid er til stede hos børn og unge.
Dog har de på slottet et undervisningsrum, hvilket bruges i forbindelse med børnehaver, SFO og skoleklasser.
Hvert år omkring juletid, tilbydes undervisning i et særligt emne. Udover dette arrangerer de løbende henover året, og i sær i skoleferier også tilrettelagt arrangementer.

Mine pædagogiske overvejelser:
-Som målgruppe har jeg valgt udviklingshæmmede på et højt udviklings niveau, da denne form for aktivitet, kræver  kognitive og motoriske kompetencer.

-Jeg tænker, ved at arbejde på denne måde, både med inspirationssøgning, delprocesser osv.,  vil der blive arbejdet med: form, sanser, imitation, farvelære, interaktion, flow, æstetik. fantasi m.m.

Til dette kan man jeg i mine didaktiske overvejelser bruge b.la  Howard Gardners 7 intelligenser, da et menneske lærer og tænker forskelligt. Ved at have Gardner in mente, kan jeg med  målgruppen udvikle deres intelligenser og potentialer.  (Ringsted, 2008 s 91-94)
Ikke kun intelligensen men også kreativitet og fantasien skal bruges, da målgruppen selv, evt med noget stilladsering af mig, og noget imitation, fra deres side, selv skal hente inspiration mm til deres valgte aktivitet. (ibid: 109)

-På Sønderborg Slot er der elevatorer. Disse er en nødvendighed med denne målgruppe, enten pga der kan være en kørestolsbruger med, der kan være en der har svært ved at gå op af trapper, hvilke der er utroligt mange af på slottet. Så derfor kan der være barrierer i form af begrænset adgang, men med masser af plads/rum til at kunne bevæge sig rundt med en kørestol i andre afdelinger,
Museeumspædagogen informerer mig om, at de jævnligt trods disse barrierer, laver omvisninger for handicappede grupper, og at de på museet er i gang med at bygge forskellige samarbejdsaftaler op med bl.a special skoler, så denne målgruppe for fremtiden også vil kunne tilbydes besøg og undervisning i større omfang end det er muligt p.t.
-En ulempe kan være akustikken, og at slottet er stort, for de som enten bliver påvirket af lyde, eller har motoriske udfordringer.
-Afhængig af hvilken gruppe af udviklingshæmmede der skal arbejde med aktiviteten, skal jeg evt. inden museumsbesøget have valgt hvilket emne, og derudaf afdeling der skal arbejdes med, så kun dele af slottet besøges, samt inden have sat mig ind i hvor disse præcis er på slottet.
- Med hensyn til den selvhærdende ler jeg har brugt, står der på pakken:
Det består af min. 95% naturlige råvarer, og at det er testet af uafhængige toxiologer. Intet andet. Hvad består de sidste 5% af?
Når jeg stiller dette spørgsmål, er det fordi jeg tænker, hvad hvis materialet bruges til småbørn, som automatisk vil putte det i munden. Havde det været almindeligt ler, ville de bare indtage jord og vand m..m,,,men hvad med dette materiale?

Litteraturliste og links:

http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister 

Tekstilopgave

Jeg skulle bruge mindst 3 tekstile teknikker i processen, og da jeg kan sy på maskine, hækle og strikke, har jeg valgt at begive mig ud i at prøve at filte, sy i skind i hånden og bruge broderisting. 

Samtidig vil jeg undskylde for den skiftende teksttype og linjeafstand. Jeg kan ikke få bloggen til at gøre, som jeg vil.

FILTNING

Jeg har søgt på internettet ang filtning, da jeg lærer bedst visuelt. Howard Gardner ville udfra de 7 intelligenser sige, at jeg bruger; min logisk-matematiske- og den visuelt-rummelige intelligens.(Ringsted, 2008: 91) så ingen bøger til mig i denne omgang :)

Jeg ønskede, at håret skulle være lidt dreadslocks agtigt. Derfor har jeg brugt dette link som inspiration, til hvordan man filter.  https://www.youtube.com/watch?v=2-ACrB6sf_g

Mens jeg så filmen, tænkte jeg hvad jeg kunne bruge som ”indlæg” til dreadlocksene. Jeg tænkte tykke piberensere, eller som her svampe klippet i tynde strimler, eller tyndt stof alla gaze.

Samtidig skal jeg huske på ikke at lave for mange prøver, da jeg kun har et enkelt bundt uldgarn, som jeg fandt på genbrugsstationen (og min dukke er jo hovedsageligt lavet af genbrugsmaterialer, så jeg skal ikke ud at købe nyt uld) 

Så jeg bestemte mig for at lave dele af håret i tynde strimlede gule svampe,da håret jo er gyldent..

                                                 1-2-3 stik og filtenålen knækkede

                    Nu er dreadlocks´ene  blevet "vasket" i sæbevand, og ligger til tørre.

Herefter syede jeg med løs hånd de 5 dreadlocks hvori jeg også har påsyet nogle af blomsterknapperne.

SYNING PÅ MASKINE

Kjolen har jeg syet på maskine, og den er ikke blevet spraglet, (selvom det ville være fristende) da jeg som nævnt i dukkeopgaven siger "Blomsterhår" er et hippie-barn mm. Jeg ønsker det største æstetiske udtryk skal komme fra håret - mit subjektive syn på æstetik ( Austring, 2006: 12)

Da jeg undersøgte de tekstiler jeg havde fundet frem, kom jeg i flow. Det flow som jeg håber en målgruppe engang også vil opnå. (Ringsted, 2008: 78 - 81)”Her er en lomme, kan jeg bruge den til noget? Ja den skal da sidde foran på kjolen. Så kan ”Blomsterhår” have sine små skatte heri istedetfor at have en taske, som måske vil være generende ved brug af hende.Den skal bruges til fjer, små sten mm som ”vi” finder i naturen, og kan bruges som små skatte. Disse skatte som hjembringes og tales om bagefter".

Samtidig ved at arbejde med fx et par gamle bukser, kommer kreativiteten også med i processen. (Austring, 2206:133 – 136) 

Så lægges mønsteret på. Jeg valgt at lave 2 stk istedet for at folde på midten, da der er en lomme med trykknap midt på kjolen.

                            Et ærme lægges til fold, og det blev selvfølgelig gjort een gang mere. Dog passede selve kjole og ærmedels mønsteret ikke sammen. Så jeg klippede ærmet til på øjemål, og lavede 2 små læg øverst på hvert ærme/skulder

                                                Kjolen syes sammen...husk ret mod ret ;)

                                                       
                                        Ret mod ret gælder også med ærmerne...om igen!!

                           Ups. armen er ikke til at få ud af dette lille ærmegab. Hvad gør jeg?
                  Heldigvis er hovedet ikke monteret fuldstændig fast endnu, så af med hovedet, og stille og rolig føre armen ud gennem ærmegabet ( Denne måde må jeg gøre det på, da halsudskæringen er meget lille, så kjolen skal føres rundt og frem og tilbage og og og...og så kom armen igennem.
En refleksion over dette problem, førte til, at sy en lynlås i, knapper eller bruge velcro,en anden gang der skal syes kjole, jakke el lign.

Jeg har valgt at lave en kant af et andet stof, nederst på kjolen. Ærmernes kanter er blevet syet med knaphulssting som pyntekant. Denne for for håndsyning var ny for mig. Sikke ideerne kommer til én, når man er i flow.

SKINDSYNING I HÅNDEN

Jeg har ikke før syet i skind i hånden, kun syet et par rulamsluffer på symaskine i 1990 ;) Derfor vil jeg prøve det til hendes sko. (også fordi det ikke lykkedes mig at modellere et par fødder, som jeg var tilfreds med). Jeg vil sy skoene sammen med broderisting kaldet knaphulssting, hvilket også er nyt for mig. (selvom disse også blev brugt til pyntesting på kanterne af kjolens ærmer.)

Jeg har fået noget Grønlandsk sælskindsrester foræret. Dette vil jeg bruge til at sy et par sko af. Sælskindet er bæredygtigt, idet sælen er skudt på Grønland af en jager, som har brugt hele dyret. (Edlev, 2012: 239)

Muligvis lykkedes det mig ikke at sy skoene som jeg havde planlagt. Det er meget svært at få lavet et mønster selv, og de jeg har kunne finde i bøger, er noget mere omfangsrige end jeg vil begive mig ud i. Jeg syntes ellers det virkede så ligetil. Men jeg er gået igang med at lave det. Det SKAL lykkes - hvilket det også gjorde. Med gå-på-mod og stædighed kan man til tider nå langt.

En prototype til sko:
1. Fodens længde, brede og tykkelse måles.
2. Herefter har jeg på øjemål lavet under og overdelen til skoen.

                 3. Disse dele overføres nu med kuglepen på sælskindets bagside.
(Hold da op hvor der faldt mange hår af, da jeg klippede. Jeg havde ikke undersøgt om, der findes en speciel måde at klippe i pels på)

4. Så er skoene syet sammen med knaphulssting. Farven på broderigarnet har jeg valgt for at stingene bedre kan ses.
5. Jeg har ikke lavet en hælkappen, det var simpelthen for svært, læs småt. Så skoene får en klat lim. Nej, så kan jeg ikke skifte hendes sko engang, men det må være sådan.
Jeg vælger ikke at vende bagsiden af pelsen ud af. "Blomsterhår" kan jo ikke gå rigtigt, så pyt med de vil være glatte ;)

Fremgangsmåde til knaphulssting:
1. Stik nålen bagfra ind i stoffet.
2. Træk til men lad en løkke hænge.
3. Stik bagfra ind i løkken og træk til.

http://www.dgi.dk/~/media/Images/DGI/Idraetter/Dans/Landsplan/PDF/Dragter/Stingforklaringer%202005.pdf1.ashx 

Espadrillos :)

"Blomsterhår"

Litteraturliste og links:
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister