Udeliv, friluftliv, friluftspædagogik er, at opholde sig i det fri, og spænder over mange forskellige aktiviteter og reflektioner. Hovedsagen er at du befinder dig udendørs og har gang i en aktivitet. Det kan være at fiske, sejle, sove i bivuak, lave mad over bål eller at ride. (Tordsson, 2006. s 12)
Derfor er en af mine frilufts- pædagogiske valg, en tur ud i naturen på hesteryg.
Her ses 2 smukke heste af racen haflinger - med navneneStritzzi og Wilmo. Den ene af disse 2 skal jeg ride ud i naturen på. Turen skal gå gennem skov og ned til stranden, hvor jeg også har min biotop.
Da jeg gik igang med at søge efter en hest, jeg kunne låne, havde jeg nogle kriterier, bla:
- da det er mange år siden jeg sidst har redet, og må tage helbredsmæssige hensyn, skulle hesten være rolig.
- turen skulle foregå inden en vis dato.
-det skulle være en skov og strandtur
- jeg ville afsted sammen med en rytter mere. Dette for den interaktion, der vil være i samspil med vores fælles tredie...og så vil det bare være hyggeligere at have en at sludre med.
Hvordan fik jeg fat i en hest?
Jeg slog simpelthen en efterspørgsel op på facebook, da jeg har mange "hestepiger" i mit netværk.
Men desværre pga helbredsmæssige komplikationer, må jeg udsætte selve turen en rum tid. Men da jeg er gammel "hestepige", kender jeg til alt omkring en hest og ridning. Derfor skriver jeg et fiktivt forløb, men et forløb som er så tæt på virkeligheden som mulig. Min ridetur dokumentere jeg senere.
Min friluftspædagogiske aktivitet
Min naturfaglige pædagogiske opgave tager udgangspunkt i en udviklingshæmmet mand, kaldet Lars. Lars rider en gang ugentligt på en rideskole, hvor de er specialiseret i handicapridning, og han rider altid på den samme hest.
Iflg Søren Kruse er naturoplevelser ofte karakteriseret ved, at de går ud over det sædvanlige. Han forsætter med at sige, at naturoplevelser på denne måde provokerer vores vanetænkning og sædvanlige måder at handle på. (Edlev, 2012. s 23)
Jeg vil udvide Lars´kompetencer og læring, ved at udvide hans sport til en tur ud i naturen på hesteryg, (Tordsson, 2006. s 15) da jo flere sanselige erfaringer han gør sig, jo bedre grundlag har han for at kunne udvikle færdigheder, forstå sammenhænge og orientere sig i livet. (Edlev 2012. s 28) Han skal sanse hesten på en anden måde samt opleve naturen i et andet perspektiv, ved hjælp af naturen, hesten og stilladsering af mig.
Iflg Bjørn Tordsson er friluftspædagogik noget glædelig, noget enkelt og præget af egenværdi samt noget tilrettelagt, struktureret, målrettet og gemmenreflekteret via pædagogen. (Tordsson; 2006 s 11)
Jeg har derfor lavet et didaktisk forløb:
-Jeg fortæller Lars, at han skal prøve at ride på en ny hest, og et nyt sted. (Lars kan sagtens kognitivt rumme og forstå dette)
-Lars skal i dette forløb være med fra starten (når han kommer til rideskolen er hesten striglet, sadlet op og står klar i ridehuset til ham, og når han er færdig, ordner pigerne på rideskolen hesten for ham).
Nu skal han hjemmefra gøres klar over hvad det præsis er han skal - fra start til slut.
Dette bliver han informeret om ved, at jeg fortæller og viser ham på fx youtube, hvorledes han skal strigle og sadle hesten op. ( https://www.youtube.com/watch?v=G5klyTgdkf8 )
-Han skal nogen dage inden selve aktiviteten, med mig en tur ud på gården for at se og hilse på hesten. Kan dette ikke lade sig gøre, får han vist et foto af den hest han skal ride på samt hvad den hedder.
-Han ser billeder af skoven og af stranden, og han får at vide at jeg vil gå ved siden af ham og hesten på hele turen. (Fotos skal selvfølgelig være taget på rette årstid)
(Se kildehenvisning til foto i litteraturlisten)
-Dagen inden vi kører ud til hesten, køber vi gulerødder til den.
Virker han interesseret i at skulle give hesten gulerødder, kan vi i god tid forberede en "snack" til hesten af forskellige kornsorter. ( http://www.hestegalleri.dk/grupper/spare_tips/225440-hesteguf_opskrifter___her )
Selve rideturen (min) kommer som nævnt senere, men jeg tænker, at Lars igennem min pædagogiske aktivitet og dermed gennem sanseintegration og perception vil formå, at akkomodere sin forforståelse for hvad en hest og naturen er, og ikke mindst hvad disse kan bruges til. Desuden vil hans læring også have bidraget med motoriske ændringer, da en hest bevæger sig og har andre lyde end i et ridehus, hvor gangen er forholdvis ensartet, da underlaget er fladt og selve ridningen forgår i cirkler - rundt og rundt og rundt. I naturen er underlaget op og ned, knasende, blødt, glat, hårdt osv. og der er andre lyde og dufte.
Aktivitet 2 - Fotografering og æstetik
(13- 02-15)Følgende fører jeg over i en anden etiket når jeg kan finde ud af det ...ups
"Under en æstetisk naturoplevelse af naturen lader vi os tilfredsstille sanseligt af naturens linjer, former, dufte og farver" (Edlev, 2012: 24)
Jeg tager selv fotos af det jeg møder på min vej - det jeg synes er smukt eller grimt, forårsbebudere, sjovt, el lign, og havde håbet på en smuk solskinsmorgen, men vejret idag var gråt og diset på min morgentur med hunden, men derfor kunne jeg sagtens tage nogle fotos af det jeg så.
Hvad så jeg:
Linjer, former, farver, struktur og forårets komme
En æstetisk smuk spændeskive i et hegn
Forurening
"Friluftslivet indebærer at vi møder og forstår naturen som en verden fuld af udtryk, farver stemninger med æstetiske kvaliteter, som virker på vores sanseliv og vores føleser i lige så høj grad som på vor krop og vore tanker." (Tordsson, 2006. s 23)
Jeg har derfor reflekteret over naturen, hvad kan jeg bruge dette til, og kan det det på min biotop?
Ja, det kan fotografering netop udfra ovenstående citat.
Min biotop er ved skov og strand. Disse steder er også fulde af indtryk, farver, stemninger og strukturer, matematik mm.
1
2
4
5
6
Jeg tænker at netop fotografering som læring om naturen, er en god tilgang. Det kan gøres på mange forskellige måder. Fx ved at have emner som linjer - de 2 første fotos ovenover - kunne være taget udfra emnet, linjer - horisontalt og vertikalt.
Foto 3, kunne være "leg med lys".
Foto 4 kunne være fra emnet naturfænomener, da en storm har knækket træet, og der er sne og is på søen i baggrunden.
Foto 5 kunne have emnet planter eller farver på stranden
Og foto 6 kunne være læringen om, hvorfor der netop er rim på bevoksningen "i lag". (Zoomes ind på dette foto, ses der at fotoet er delt op i 4 dele - ingen rimfrost - rimfrost -ingen rimfrost -rimfrost.
Eller simpelthen bare "skyd hvad du ser og føler".
Disse er mine fotos og derfor mine tanker og følelser bag. Havde du taget dem, lå der højest sandsynligt en hel anden ide og et andet syn bag. "Den enkelte oplever ikke forkert" siger Tordsson (Tordsson, 2006. s 135)
Ved at vi to ville stå med de samme fotos, men hver vores ide bag, ville vi kunne tale sammen om disse. Vi ville indgå i et interaktivt samspil og en kommunikation, hvori sproget og derudaf igen føleser bag dette, ville have en stor betydning. (Tordsson, 2006. s 131-133)
Litteraturliste til begge aktiviteter:
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister
Ingen kommentarer:
Send en kommentar