Kakler i RAKU

I denne opgave skal jeg fremstille 2 kakler.
Den ene skal være modelleret den anden skal være "udskåret", også kaldet basrelief eller dybderelief (Wallner, 1990: 78)
Jeg har gået og samlet ideer til hvilke motiver jeg ville lave på kaklerne. Jeg ville gerne lave nogle, som hvis de blev gode nok efter min optik, ville kunne stå eller hænge fremme i mit hjem.
Ideen kom så til mig en aften, jeg sad i stearinlysets skær. Jeg samler på Buddhafigurer i alle afskygninger - så hvorfor ikke lave en selv?

Mit basrelief - en Mudra
 Mudra er et religiøst symbol i buddhismen, og den afbildede hånd jeg lavede symboliserer "Fred". ( http://religion.systime.dk/index.php?id=56 )
Mens jeg var igang med arbejdet, tænkte jeg, at jeg faktisk var ved at lave et symbol, som før nævnt, Dette kan være noget man i et pædagogisk forløb, ville kunne lave som aktivitet - symboler og fx kulturelle koder eller de symboler man møder ved skov og strand, i skoven eller i dagligdagen. (Austring, 2006: 51)

                                                Men nu skal jeg først igang med at ælte leret:

Æltningen var ikke god nok, der var luftbobler, da kuglen blev skåret over. Det er ikke så nemt, som man skulle tro, at ælte, og da slet ikke at få lerklumpen til at ligne og være en rund glat bold når den  er korrekt. (Wallner, 1990: 39)
Jeg må på den igen.

Ler med bobler

Jo, lidt glat er den blevet af æltningen

Så er det tid til at "lege". Dejligt at kende én som kan låne mig det grej, jeg selv mangler. Da hun hørte jeg ville bruge en kartoffelskræller som "slynge", blev hun helt forfærdet, og tilbød mig sin hjælp :) Så jeg lånte 2 slynger og en gipsplade, hvorpå kaklen nu ligger og tørrer. Desuden gav hun mig en svamp med. De andre materialer som modeller pinde, tråd, kniv, klæde, kagerulle osv har jeg selv herhjemme.

Denne proces kan alle målgrupper udføre. Dog skal der indtænkes stilladsering, for at være sikker på at luftboblerne forsvinder, samt at lerklumperne ikke skal være for store. Jeg tænker klumper af ca 1 kg vil være passende.(ibid: 38) Skal der bruges mere ler, må man indover processen flere gange.

Så er legen igang.
Jeg bruger ordet leg, da jeg i den grad synes det var sjovt, og lærerigt. Jeg havde god musik (Pink Floyd) på anlægget, og jeg kom i flow. (Ringsted, 2008: 78)

Efterhånden som processen skrider frem, udvikles mine teknikker. "Ah, når jeg lige tipper håndledet lidt denne vej, får jeg en skarpere vinkel eller kant". "Mon jeg kan bruge en pensel til at glatte med istedet for en svamp, til de smalle steder?". "Okay, ikke helt så meget vand på penslen, så flyder kanterne ud" osv.

                                       Så er der glattet kanter og bund. Og så skal der dekoreres

                                                                Den færdige kakkel

Til at lave mønstre med, brugte jeg først et stykke tykt ståltråd. Men der gik ikke længe, så undlod jeg at bruge tråden, da jeg ved at lave fx streger, fik en masse "fnuller" som jeg skulle fjerne igen, fra det fine glattede ler. Ok, her kan jeg så ikke lade være med at nævne John Dewey´s teori om Learning by doing.(læreprocesser) (Froda, 2008:52-55)

Istedet fandt jeg nogle perler, som jeg tænkte jeg lige måtte prøve af, hvorledes de ville se ud, når de blev trykt ned i leret. Jeg ved ikke om, de forbliver i leret, eller om de smelter eller hvad der vil ske under brændingen....men det er da et spændende aspekt.
Og så fik fantasien frit løb. (Ringsted, 2008: 106-107)
Lillefingerens prikker er lavet med ståltråd.
Ringefingerens mønster er aftryk af en gammel broche.
Langemands mønster er aftryk af blomster fra et gammelt indisk armbånd.
Pegefingeren er dekoreret med små glasperler.
Tommelfingerens striber er aftryk fra en spiralring og det indiske armbånd.
Alle materialer jeg brugte fandt jeg i mit hjem, da min ide om at tegne i leret ikke blev tilfredsstillende.
Alle var ting jeg følte havde et æstetisk smukt udseende, og hvilket jeg tænkte ville afspejle sig i leret på en anderledes måde, når de blev trykket ned i dette. (Austring, 2006: 53)

Jeg synes selv, efter det er første gang jeg prøver denne proces, at resultatet er blevet super fint. Nu håber jeg min æltning af leret, har været god, så der ikke kommer revner eller lign under tørringen og den efterfølgende brænding.
Alt i alt, er dette en super aktivitet. Det var fantastisk at se hvorledes det æstetiske udtryk ændrede sig i takt med udviklingen.
Den egner sig som før nævnt til alle målgrupper.Dog skal man tage hensyn til finmotorik mm, da det kræver "fingerspitzen gefül" at bruge slyngen. Trykker man for hårdt, vil denne gå igennem leret. samt vælger man et meget nuanceret motiv, skal man huske at selve relieffet så skal være stort, da det kan være svært at komme ordentlig til i de enkelte områder. Resultatet vil også blive herefter - men husk man kan altid blive overrasket :)
...og ja, jeg har husket at lave huller, så skruer kan komme igennem,,,,disse kom efter jeg havde taget det sidste foto :)


Den Modellerede kakkel - Husnummer

Jeg vil holde den etniske stil som jeg har lavet i relieffet. Jeg har besluttet mig for 3 motiver som cifrene skal bestå af, nemlig:
Spiraler/snegle, inspirationen har jeg fået af et Buddharelief jeg har i min stue.
Hjerter, da jeg selv føler mit hjem er fyldt med kærlighed.
Blomster, Peace and love temaet fortsætter, og da jeg desuden elsker blomster syntes jeg, at de ville være fine i sammensætningen med de to andre motiver.
Igen kan jeg se jeg arbejder og tænker i symboler :)

Inden jeg gik igang med selve lerarbejdet, skitserede jeg ideer til udformningen af skiltet. Hvorledes syntes jeg selv motiverne skulle placeres for at få et æstetisk resultat. Hvad ser pænest ud?

Hvorledes kanterne på skiltet skal se ud, vidste jeg ikke, da jeg gik igang. Jeg besluttede mig for, at lade fantasien få frit slag i processen.Og endte med, at der ikke skulle være nogen kanter på dette skilt.

                                                                  Slikker in progress

Slikker er en blanding af ler og vand, som bruges til at "lime" de enkelte dele sammen. Dette sker ved at der først "krattes" riller el lign på begge dele (forsiden af fx pladen og bagsiden af fx et motiv), for at der derefter påføres slikker. Husk lige at give de enkelte dele et lille tryk, så man er sikker på det hæfter. (Wallner,1990: 39-40)
Dejen er æltet og rullet ud som til forrige kakkel. Her er mit husnummer krattet ned i pladen så motiverne kan sættes/limes på.

Så skulle jeg lave hjerter. At skære gik ikke, da de skulle være små. Så jeg tog et tykt stykke ståltråd og prikkede motivet rundt med små tætte prikker.

                                      Hvordan får jeg dem ud uden at de knækker? Nå sådan :)

Her er hjerterne fæstnet på pladen med slikker.Hvert enkelt hjerte kom nænsomt op i min hånd, for herefter at blive formet med nænsom hånd, da de ændrede lidt facon, da de blev løsnet fra pladen.
                                                             Nu er det blomsternes tur.

Jeg fandt igennem processen ud af, at det var bedre at trille én lille kugle af gangen for at de ikke skulle nå at tørre, og dermed flække når jeg krattede i dem. En lille kugle efter kugle, blev prikket bagpå til at smørre slikker på. Jeg fandt ud af, at det var hurtigere, og faktisk også bedre for størrelsen at gøre det på denne måde. Ved først at trykke dem flade for derefter at kratte-prikke huller, gjorde nemlig fladen større.
Så kom sneglene på banen. Men leret?! Jeg ved ikke om det var for tørt, for tyndt, for "stenet", men ihvertfald kunne jeg ikke trille de små tynde pølser, der skulle til for at forme sneglene/spiralerne.

Men jeg fortsatte...Kønt er det ikke blevet, slet ikke som jeg havde set det for mit "indre blik". ØV!

Måske jeg er heldig at tørringen, brændingen og glasering resulterer i et pænere resultat, da jeg tænker , at det skal hænge udendørs ved min hoveddør, sammen med "Mudra" og byde gæster velkommen.

Jeg overvejer, om jeg skal tage ned på byens medborgerhus, hvilket har et fantastisk kreativt værksted med alle de materialer mm jeg måtte skulle bruge til den skulpturelle opgave. Ydermere vil jeg være i selskab med andre, der som jeg arbejder i og med ler. Det kunne da være hyggeligt, og sikkert også være givtigt, da vi måske ville kunne guide, hjælpe, grine mm af hinanden? - indgå i et socialt samspil. (Ringsted, 2008: 239)
Jeg arbejder nu i mit køkken, og det giver en ordentlig gang oprydning bagefter samt pladsmangel når køkkenet skal bruges til det det oprindelig er tiltænkt. Det ville være rart, om jeg havde kunne have ladet det hele ligge, og så evt gå til og fra som inspirationen eller lysten kom frem. (Froda, 2008: 35)
Men under alle omstændigheder har jeg nu gjort som pædagogerne i Reggio Emillia, nemlig "Der lægges stor vægt på kvalitet i arbejdet og engagement og faglig stolthed er karatetiskskik for pædagogerne såvel i deres arbejde som i deres omhu med at dokumentere arbejdet - såvel processerne som produkterne".  :)     (Ringsted, 2008: 241-242)

OPDATERING (kommer i etiket for sig selv)

Øv, øv...selvom jeg ikke var tilfreds med resultatet, er det da alligevel ærgerligt at dette skete:

                                                          

Men hvorfor skete dette kun 4 timer efter jeg var færdig med udformningen? Jeg skulle flytte skiltet, og gjorde dette med nænsom hånd, uden at bukke det el lign.
VAR leret blevet for tørt, var der for meget chermotte i? Har jeg gjort det for vådt under "glattefasen". hvorfor?
Men under alle omstændigheder får jeg det brændt, måske jeg kan lime det sammen bagefter?