Naturfænomener - skyer

"Børn tænker meget konkret. Det er derfor vigtig at udfordre dem med konkrete aktiviteter og handlinger, der anskueliggør uhåndgribelige begreber" (Kjær, 2010 s 37)

Mine pædagogiske overvejelser
Jeg har derfor i denne opgave valgt naturfænomentet, skyer, som aktivitet til en gruppe af børn i alderen 4-6 år. Udviklingshæmmede fra et vist udviklingsniveau, vil også kunne få glæde af aktiviteten.

I medierne kan man læse, at samfundet i dag mangler unge mennesker, der vil uddanne sig den naturfaglige vej. (Andersen, 2014) 
Så jeg mener at, læringen om naturfænomener ikke bare skal være et punkt i læreplanerne der skal "overståes", men den være en naturlig del af institutionslivet. 

John Dewey siger, at billeder har stor betydning i undervisningen, og at det samtidig er vigtigt for børnene at udvide deres begrebsverden. (Elfström, 2012 s 150)

Derfor skal vi – børnene og jeg, udstyret med kamera – dette kan være engangskamera, mobiltelefoner eller Ipads, tage fotos af de forskellige skyer. Dette kan sagtens forgå på børnehavens legeplads, men bestemt også ved fx stranden. Børnene bestemmer selv, hvilke skyer de vil fotografere, da det skal være de skyer der vækker deres interesse, og skyer de mangler i deres dataindsamling om emnet. (Kjær, 2012 s 18)

Yderligere vil vi følgende følge med i vejrudsigten på TV for at sammenligne vores indhentede data.   

Her vil følgende komme fotos og forklaringer af forskellige typer skyer, nogle tanker samt forskellige eksperimenter der er sky-relaterede.

3 fotos af 4 forskellige dage efter hinanden. Jeg håbede på, at vejret ville vise sig fra forskellige sider, men netop i den tid jeg arbejde med opgaven, har der utroligt nok ikke været nogen regn. 

                                        

                          

                                     

Så jeg gik fra at tage fotos dagligt, til at tage fotos af de skyer jeg syntes var pæne, sjove el lign. og derudaf igen sætte dem i kategorier. (Kjær, 2012 s 18)

Hvad er skyer?

Skyer er et kompliceret fænomen, og hvordan vejret er, bliver eller varsler, er afhængig af type og udseende på skyerne.

Hvordan en sky kommer til at se ud og ”varsle” afhænger af forskellige faktorer. Dog kan siges at en sky består af hundredvis af små iskrystaller (hovedsagelig om vinteren) og små dråber vand. (Theilgaard, 2010 s 25)

En kort beskrivelse af skyer lyder således:

Der eksisterer mange forskellige skytyper. Disse indeles i fire grupper:
De høje skyer, de mellemhøje skyer, de lave skyer samt meget tykke skyer, hvorfra langt det meste af vor

nedbør kommer fra, og som ikke kan henføres til en bestemt type gruppe. 

Disse fire gruppe inddeles igen i to grundtyper af skyer, nemlig Cumuliforme som er de skyer, der har runde former. Disse skyer er de vi kender som store tottede bobblede skyer, og som tit benævnes som blomkålsskyer. Denne type er den mest klassiske type af skyer. Om sommeren er disse små drivende skyer, og kaldes for smuktvejrscumulus.

En lille ide: Hvis disse skyer driver ind fra venstre, når du står med ansigtet op mod vinden, vidner det sædvanligvis om godt vejr (Hørby, 2011 s 9)

                            
                                               Kilde til dette foto, se litteraturliste.

Er skyerne veludviklede og store, er dette et tegn på ustabile forhold, som varsler fx regnvejr med store dråber. (ibid:  25 - 28)

Den anden grundtype er Stratiforme, hvilke oftets ses ved et frontsystem, og disse er desuden ofte et tegn på en stabil atmosfære. Disse skyer er de lagdelte skyer vi ser på himlen, men de kan også være uden egentlig form – vatagtige.

                                      
                                 
             
Ligger denne typefor skyer på jordoverfladen, kaldes den tåge. (Ibid: 25 - 31)

                                    

                                     Kilde til foto med vindmøller, se litteraturliste

Men hvorledes kan jeg som pædagogstuderende eksperimentere og vise målgruppen hvordan  en sky dannes, hvordan kan man varsle regn på en anden måde, end at se på skyerne og lytte til vejudsigten samt hvad kan skyer ellers bruges til? Disse spørgsmål bringer mig videre til følgende afsnit.

Eksperiment 1 - Hvordan kan man selv lave skyer.

.

Eksperimentet kan ses på dette link:

http://lenettevnt.blogspot.dk/2015/03/eksperiment-1-hvordan-kan-man-selv-lave.html 

Eksperiment 2 - Regnvejrsvarsel via fyrrekogler.

Har du intet barometer eller skyer, til at se om der skulle komme regn. Så gør som i gamle dage – hold øje med din grankogle. Så snart der er udsigt til regn, lukker den sig sammen for at holde frøene mellem skællene tørre.

                                

Hvis der som i mit tilfælde ikke har været regn i eksperiment- og opgaveperioden, kan en åben kogle lægges i et glas vand, og den vil i løbet af et par timer lukke sig. (Krekeler, 1992 s 20)

                              Åben og tør fyrrekogle der lige er blevet lagt ned i vandet,

                                       Sådan ser koglen ud efter små 2 timer i vand.

Tages koglen op af vandet, vil den igen åbne sig, hvis der vel og mærke er tørvejr.

Jamen, er naturen da ikke forunderlig :)

Hvad med andre kogler - gør de det samme?

Eksperiment 3 - Fotografer det du ser i skyen.

Børnene bestemmer selv, hvilke skyer de vil fotografere, da det skal være de skyer der vækker deres interesse.(Kjær, 2012 s 18)

Yderligere vil dette være med til at skærpe sanserne og udfordre fantasien.
Eller vælg bare at ligge og dase, og have en interaktion i nuet.

Dette ligner en and som man laver i skyggespil.

Disse to fotos er "lånt" fra internettet, men illustrerer fint, hvad jeg mener.

                            

Faktisk har jeg i slutningen af hele den eksperimentende del reflekteret over, om eksperimenterne skulle have været i starten. Ingela Elfstrøm skriver at, ”Men mange gange gør man det unødigt indviklet i stedet for straks at gå i gang.” (Elfström, 2012 s 31). Læringen og forståelse om skyer, vil måske være mere håndterbar, når børnene har haft skyerne, vejret og fantasien ”i hænderne” inden jeg gik i gang med mine lange forklaringer og gode hensigter?