torsdag den 19. marts 2015

Den eksperimenterende del

Da jeg endnu ikke har fået pilen hjem, læser jeg forskellig faglitteratur om emnet, for at tilegne mig (visuelt) de fletteteknikker jeg skal bruge, samt tjekker jeg, om jeg har de redskaber, der skal bruges.

tirsdag den 17. marts 2015

Fremstilling af smøreosten

Ramsløgene er blevet plukket, og så kunne jeg komme igang.

                                  Jeg skal bruge disse materialer til fremstillingen:
                                                 (har dog lige glemt en skål)



                                          Kærnemælken varmes roligt op til 50 grader.



                         Sådan ser det ud når de 50 grader rammes. Og nu skal den køles af.
                        (Det gjorde den en time inde og 1 time ude på havebordet..med låg på)


                         
                                             Sådan ser den afkølede smøreost ud.



                      Nu er den afkølet, og vallen sies fra. Gem vallen, den kan bruges i bagværk.



                               Ramsløg, basilikum, purløg hakkes fint....måske der skal chili i?



                                Urter og chili røres i osten, og denne smages til med salt og peber.
                                                                   VOILA




Jeg vil anbefale ikke at hakke urterne for tidligt i processen, så alle de olier/smagsstoffer der frigives ikke formindskes.,,,og jeg måtte tilsætte flere urter end på fotoet......bare lige et lille P.S :)


mandag den 16. marts 2015

Eksperiment 1 - Hvordan kan man selv lave skyer

Sådan ser eksperimentet - Hvordan kan man selv lave en sky? ud:

Der skal bruges disse 3 materialer: En plastflaske med lidt vand i samt tændstikker.




                                         Tænd tændstikken og lad denne brænde lidt.


                       Før tændstikken ned i flasken, mens noget af røgen kommer ned i flasken.




Sæt låget på. Klem flasken så flad så mulig, og slip flasken så den hurtigt bliver rund igen, og en sky vil dannes.





Desværre gengiver billederne ikke helt, hvad der kom til syne med det blotte øje. Men eksperimentet lykkedes.
Jeg prøvede også at lave eksperimentet med en 1/2 L flaske, men det fungerede ikke.
Inspiration til eksperimentet er fundet på følgende link:

http://www.climateminds.dk/index.php?id=538  internet: 16-01-15 kl 17.44 

torsdag den 5. marts 2015

Smøreost med urter

"Vejen fra jord til bord er usynlig for de fleste moderne børn. Det er en konsekvens af vores moderne livsstil, og derfor må der tages særlige initiativer" skriver Friluftsraadet i deres pjece "Smag på naturen - få smag for naturen". (Friluftsraadet, 2012 s 5)

http://www.friluftsraadet.dk/media/418999/2457_inspiration_smag_paa_naturen_4korr.pdf

Ud af den kærnemælk jeg har tilovers fra cremefraiche fremstillingen vil jeg lave smøreost med urter.                        
                                     Herhjemme i min vinduekarm har jeg basilikum og purløg.



Desuden har jeg set, at ramsløgene er ved at spire frem. Nu hvor vejrguderne åbenbart vil glæde os i weekenden med sol og varme, satser jeg på at ramsløgene vil vokse sig lidt kraftigere, og så høster jeg et par, som da bestemt skal i min smøreost sammen med purløg og basilikummen.

                                                       Ramsløg inden weekenden



                                                 Efter weekend (høsttidspunktet)



Det bliver spændende at smage hvor kraftig smagen af hvidløg er i ramsløgene på dette tidspunkt af året....eller måske de har mangel på smag?

Udover at ramsløg har en, synes jeg, skøn smag og duft af hvidløg, kan jeg hente den hos en dame oppe på toppen af bakken. Jeg har desuden fået lov til at grave de planter op, der står udenfor hendes hæk. Så det skal jeg da...hjem i min have med dem.
Da ramsløg spreder sig, har jeg fundet et sted hvor de kan få lov til det. Desuden får de de yndigste små hvide blomster. Så for mig er dette en win win situation.
Denne proces kunne med fordel implementeres i en institution, for netop at udbrede kendskabet til naturens spisekammer. Desuden, havde årstiden været den rette, ville jeg kunne gå i haven og hente et væld af forskellige krydderurter med forskellige smage og dufte til min smøreost.

Se selve fremstillingen på dette link:
http://lenettevnt.blogspot.dk/2015/03/fremstilling-af-smreosten.html

Mit landart

Mit første spæde meget spontane forsøg


                                    En væltet hul træstamme kan sagtens gøre det som ramme.



           Deler lige denne sjove "dødningehoved sten" med jer. Den fandt jeg på en gåtur på biotopen

.

En kulturhistorisk tilgang. "Mormor - mad"

Denne opgave er en gruppeopgave, dog er denne blog min individuelle del af den. 

Mormormad siger mange og rynker på næsen. Der er da alt for meget fedt i!
Ja, det er rigtig nok, men det kan da erstattes. Men erstatte er ikke hvad denne opgave går ud på - dog vil jeg alligevel senere i opgaven komme ind over dette og begrunde hvorfor.

Her hos os står menuen på mormormad og vi skal have:

Menu

Hovedret: Forlorenhare med kartofler, brun sovs og traditionelle grøntsager
Dessert: Citronfromage

Grunden til at jeg vælger traditionelle grøntsager er, at dengang mormor var ung, havde man ikke de samme muligheder, med at gå i supermarkedet og købe grønt og frugt som ikke var i sæson. Min mormor brugte hvad de havde i kældre, lader, viktualierum osv. Frugt og grønt de selv havde dyrket i køkkenhaven. Desuden var der på denne tid af året, ikke det store udvalg længere, kun det der havde en god holdbarhed.
Yderligere kan siges, at svin er kulturhistorisk, da vi i Danmark hovedsageligt har spist svinekød siden oldtiden. (Ritzau, 2014)

Hovedretten: 

                                          Dette er de ingredienser jeg har brugt.



                                          Farsen røres godt sammen med salt og peber.



                    Så tilsættes 1 æg, 1 dl havregryn (for at strække farsen) samt 1/2 dl mælk.

       
            Farsen røres glat. Jeg valgte dog at bruge hænderne, istedet for en ske til at røre med.



                       Så formede jeg kødet til et farsbrød. ...Og så kom der 150 gr bacon på.
                                        Ind i ovnen og brunes i 20 min ved 225 grader.
                     Derefter sænkes graderne til 175, og farsbrødet steges færdig i ca 30 min.


                                          Efter bruningen så farsbrødet således ud.


Efter de 30 min stegetid, fjernes mælkeskindet, og mælkesovsen sies over i en tykbundet gryde.
Jeg valgte at slukke ovnen, og holde farsbrødet varmt i ovnen 




                                             Der tilsættes 1 spsk ribsgele i sovsen.




List sovsekulør tilsættes


Ups jeg glemte fløden (det er ikke hverdagskost her hos os). Men bedre sent end aldrig. Og sovsen jævnes med maizena mel. Jeg troede der skulle en smørbolle til, men min mor kunne fortælle mig, at da jeg var barn, brugte min mormor faktisk allerede Maizena. Det har åbenbart været på markedet længe.


  
                                            

                                            Så skal farsbrødet skæres ud i skiver.

                                  

                                                             Velbekomme. 
                           Forloren hare med kartofler, brun sovs og traditionelle grøntsager.
             Jeg kan hilse at sige, der blev spist op, så min familie må have syntes det smagte godt.


Opskrift fra dette link:
http://www.arla.dk/opskrifter/forloren-hare-a-la-farmor/    


Dessert:

Min citronfromage alla mormormad får et twist nutidig kultur, da flere mine gæster af helbredsmæssige årsager ikke må få sukker. Gad vide hvad man gjorde i gamle dage, havde man sukkererstatning som i dag, hvilken jeg bruger? Og havde man kendskab til salmonella? 

Jeg har desuden brugt pasturaseiserede blommer og hvider, samt økologiske citroner- det har vi nemlig mulighed for at kunne bruge i dagens Danmark - da jeg har salmonella-angst, har fintfølende mave og ikke har lyst til at komme ingredienser sprøjtet med vækstmidler og gift og og og i maden.

Enhver overskudshausfrau forbereder det som forberedes kan dagen inden, og til dette skal bruges:


           Æggeblommerne piskes tykke og luftig med sødemiddel og ganske lidt sukker.
         Imens står husblas og blødgøres i koldt vand, hvorefter den smeltes i varmt vand.



Jeg pisker revet økologisk citronskal og citronsaft i.


Husblas hældes i fromage fraichen i en tynd stråle, hvorefter det røres ind i æggemassen.




Herefter stilles den på køl indtil massen begynder at stivne. Dette tog ca 1 time.


Piskefløden har stået på køkkenbordet for ikke at være helt koldt, inden den blev pisket til skum.


Lige inden jeg tog massen ud af køleskabet, piskede jeg æggehviderne stive, så alt var klar til at vende i massen.Herefter stillede jeg den i køleskabet, hvor den fik lov til at stivne indtil dagen efter, 


Nu er citronfromagen klar til servering i den gamle skål som min mormor altid serverede hendes fantastiske citronfromage i.

                              Citronfromage alla Mormormad med et nutidigt twist.





Opskrift fra dette link:
http://detsundeliv.dk/opskrifter/desserter/19287/citronfromage.aspx 

fredag den 27. februar 2015

Det færdige resultat

Her kommer et foto af det helt færdige resultat, når skulpturen er blevet forglødet, glaseret og brændt. Men for at se den i rå udgave se delen under dette. :)