Naturfænomener - skyer

"Børn tænker meget konkret. Det er derfor vigtig at udfordre dem med konkrete aktiviteter og handlinger, der anskueliggør uhåndgribelige begreber" (Kjær, 2010 s 37)

Mine pædagogiske overvejelser
Jeg har derfor i denne opgave valgt naturfænomentet, skyer, som aktivitet til en gruppe af børn i alderen 4-6 år. Udviklingshæmmede fra et vist udviklingsniveau, vil også kunne få glæde af aktiviteten.

I medierne kan man læse, at samfundet i dag mangler unge mennesker, der vil uddanne sig den naturfaglige vej. (Andersen, 2014) 
Så jeg mener at, læringen om naturfænomener ikke bare skal være et punkt i læreplanerne der skal "overståes", men den være en naturlig del af institutionslivet. 

John Dewey siger, at billeder har stor betydning i undervisningen, og at det samtidig er vigtigt for børnene at udvide deres begrebsverden. (Elfström, 2012 s 150)

Derfor skal vi – børnene og jeg, udstyret med kamera – dette kan være engangskamera, mobiltelefoner eller Ipads, tage fotos af de forskellige skyer. Dette kan sagtens forgå på børnehavens legeplads, men bestemt også ved fx stranden. Børnene bestemmer selv, hvilke skyer de vil fotografere, da det skal være de skyer der vækker deres interesse, og skyer de mangler i deres dataindsamling om emnet. (Kjær, 2012 s 18)

Yderligere vil vi følgende følge med i vejrudsigten på TV for at sammenligne vores indhentede data.   

Her vil følgende komme fotos og forklaringer af forskellige typer skyer, nogle tanker samt forskellige eksperimenter der er sky-relaterede.

3 fotos af 4 forskellige dage efter hinanden. Jeg håbede på, at vejret ville vise sig fra forskellige sider, men netop i den tid jeg arbejde med opgaven, har der utroligt nok ikke været nogen regn. 

                                        

                          

                                     

Så jeg gik fra at tage fotos dagligt, til at tage fotos af de skyer jeg syntes var pæne, sjove el lign. og derudaf igen sætte dem i kategorier. (Kjær, 2012 s 18)

Hvad er skyer?

Skyer er et kompliceret fænomen, og hvordan vejret er, bliver eller varsler, er afhængig af type og udseende på skyerne.

Hvordan en sky kommer til at se ud og ”varsle” afhænger af forskellige faktorer. Dog kan siges at en sky består af hundredvis af små iskrystaller (hovedsagelig om vinteren) og små dråber vand. (Theilgaard, 2010 s 25)

En kort beskrivelse af skyer lyder således:

Der eksisterer mange forskellige skytyper. Disse indeles i fire grupper:
De høje skyer, de mellemhøje skyer, de lave skyer samt meget tykke skyer, hvorfra langt det meste af vor

nedbør kommer fra, og som ikke kan henføres til en bestemt type gruppe. 

Disse fire gruppe inddeles igen i to grundtyper af skyer, nemlig Cumuliforme som er de skyer, der har runde former. Disse skyer er de vi kender som store tottede bobblede skyer, og som tit benævnes som blomkålsskyer. Denne type er den mest klassiske type af skyer. Om sommeren er disse små drivende skyer, og kaldes for smuktvejrscumulus.

En lille ide: Hvis disse skyer driver ind fra venstre, når du står med ansigtet op mod vinden, vidner det sædvanligvis om godt vejr (Hørby, 2011 s 9)

                            
                                               Kilde til dette foto, se litteraturliste.

Er skyerne veludviklede og store, er dette et tegn på ustabile forhold, som varsler fx regnvejr med store dråber. (ibid:  25 - 28)

Den anden grundtype er Stratiforme, hvilke oftets ses ved et frontsystem, og disse er desuden ofte et tegn på en stabil atmosfære. Disse skyer er de lagdelte skyer vi ser på himlen, men de kan også være uden egentlig form – vatagtige.

                                      
                                 
             
Ligger denne typefor skyer på jordoverfladen, kaldes den tåge. (Ibid: 25 - 31)

                                    

                                     Kilde til foto med vindmøller, se litteraturliste

Men hvorledes kan jeg som pædagogstuderende eksperimentere og vise målgruppen hvordan  en sky dannes, hvordan kan man varsle regn på en anden måde, end at se på skyerne og lytte til vejudsigten samt hvad kan skyer ellers bruges til? Disse spørgsmål bringer mig videre til følgende afsnit.

Eksperiment 1 - Hvordan kan man selv lave skyer.

.

Eksperimentet kan ses på dette link:

http://lenettevnt.blogspot.dk/2015/03/eksperiment-1-hvordan-kan-man-selv-lave.html 

Eksperiment 2 - Regnvejrsvarsel via fyrrekogler.

Har du intet barometer eller skyer, til at se om der skulle komme regn. Så gør som i gamle dage – hold øje med din grankogle. Så snart der er udsigt til regn, lukker den sig sammen for at holde frøene mellem skællene tørre.

                                

Hvis der som i mit tilfælde ikke har været regn i eksperiment- og opgaveperioden, kan en åben kogle lægges i et glas vand, og den vil i løbet af et par timer lukke sig. (Krekeler, 1992 s 20)

                              Åben og tør fyrrekogle der lige er blevet lagt ned i vandet,

                                       Sådan ser koglen ud efter små 2 timer i vand.

Tages koglen op af vandet, vil den igen åbne sig, hvis der vel og mærke er tørvejr.

Jamen, er naturen da ikke forunderlig :)

Hvad med andre kogler - gør de det samme?

Eksperiment 3 - Fotografer det du ser i skyen.

Børnene bestemmer selv, hvilke skyer de vil fotografere, da det skal være de skyer der vækker deres interesse.(Kjær, 2012 s 18)

Yderligere vil dette være med til at skærpe sanserne og udfordre fantasien.
Eller vælg bare at ligge og dase, og have en interaktion i nuet.

Dette ligner en and som man laver i skyggespil.

Disse to fotos er "lånt" fra internettet, men illustrerer fint, hvad jeg mener.

                            

Faktisk har jeg i slutningen af hele den eksperimentende del reflekteret over, om eksperimenterne skulle have været i starten. Ingela Elfstrøm skriver at, ”Men mange gange gør man det unødigt indviklet i stedet for straks at gå i gang.” (Elfström, 2012 s 31). Læringen og forståelse om skyer, vil måske være mere håndterbar, når børnene har haft skyerne, vejret og fantasien ”i hænderne” inden jeg gik i gang med mine lange forklaringer og gode hensigter?

De 4 teknikker

Jeg har fået stillet til opgave at afprøve teknikkerne:

Æltning: 
Denne teknik og fotos kan ses på Kakkelafsnittet.

Tril pølser, lav en plade og modeller:
Disse 3 teknikker vil jeg bruge i opgaven om brugskunst og skulpturel kreation. Så der kommer fotos og refleksionerne til at figurer, når det er tid til denne. Hvad jeg vil lave er endnu en hemmelighed :)

Cremefraiche

Jeg ved ikke lige hvad der er sket med datoen - datoen i dag er torsdag d. 5. mart 2015)

Jeg har valgt at lave cremefraiche, hvilken vi skal have som topping på chilli con carnen i weekenden. Da det at lave cremefraiche tager nogle døgn, skal der planlægges hvornår man vil lave den.

Der skal nu fremstilles cremefraiche ud af disse produkter og materialer.

  

1/2 L piskefløde hældes i en gryde. Under omrøring varmes fløden op til 21 grader ved svag varme.

Herefter tilsættes 1 tsk kærnemælk under omrøring.

Hæld væsken op i en skål.

            Sæt en tallerken over skålen og lad det stå ved stuetemperatur (20-22 grader) et døgns tid.

Nu har jeg en hel (dog mangler der en teskefuld) kærnemælk tilovers. Så jeg vil også lave smøreost med urter.
Se dette link:
http://lenettevnt.blogspot.dk/2015/03/smreost-med-urter.html

Så har fraichen stået et døgn på køkkenbordet, samt været et døgn i køleskabet. Det er lørdag og vi skal have chilli con carne med hjemmelavet cremefraiche......MUMS.

                    Men hvad er nu det? Creme fraiche?....næh...øhh....hmm.....øv

Hvad er der gået galt?
Jeg har fulgt opskriften nøje....og har jeg?
Mit stegetermometer er ikke elektrisk, og det måler først fra 55 grader, så jeg tænkte, at når målevæsken er ca midt på, må det være ca 28 grader, altså skal den være lidt under over halvvejs oppe, og så er det tæt på 21 grader, som foreskrevet.Eller:
Kan det være fordi den kom i keramikskål?
Var skålen måske for lille?
Var det for koldt eller for varmt i mit køkken?
Jeg må låne mig frem til et elektrisk stegetermometer til når jeg skal lave smøreost, og så vil jeg lige prøve at lave cremefraiche engang til,,,det må da kunne lykkes!!

At flette en stol af levende og dødt pil

Hvad har jeg altid gerne ville fremstille. Hvad er egentlig aldrig blevet til noget, enten pga manglende tid, motivation eller andet?
Jeg har altid gerne ville prøve, at flette i pil. Så nu kaster jeg mig ud i det.
Jeg "faldt" tilfældigvis over et foto i en bog, og forelskede mig hovedkluns i en stol. Sådan en eller to må jeg bare eje. Ja, det er muligvis et stort projekt at gå igang med første gang jeg skal flette.....men jeg gør det !!
Jeg må bare vente på at frosten er ovre, samt at det bliver høsttid for den levende pil. Jeg satser på starten af april.

Disse to smukke stole skal jeg flette.

Dog vælger jeg, at lave det nederste flet i død pil. 

Desværre giver dette en holdbarhed på "kun" ca. 5 år. Men pyt, jeg synes det er pænest, og så har jeg sat mit eget lille præg på stolene.

Som skrevet skal jeg vente på at vejret, eller årstiden bliver den rette, inden jeg kan plante pil.
Desuden skal jeg også liiige, have ryddet dette stykke inden, for det er her skal mine stole stå.

  

Jeg har gjort mig en del overvejelser ang placering, fletning, plantes eller ikke plantes. Jeg tænkte om jeg kunne plante pilen i meget store baljer, for derefter at flette udenom disse. Ved at gøre det, vil jeg kunne flytte rundt med stolene, som jeg har lyst til. Men da pil kræver MEGET vand, vil det træflis og den stamme eller skiven (afhængig af hvad jeg kan få fat i) som skal bruges til at sidde på, blive fugtig.....og det er jo ikke så smart, nu hvor det er en del af stolen.
Altså, jeg planter, og stolene må blive permanente i haven. Men det skal nu nok blive godt.

Jeg er så heldig at jeg kan være med til at høste begge slags pil - både den levende og den døde. Og jeg kan være med til iblødsætningen af den døde pil. Denne skal lægge i blød i ca en uge, inden den er klar til brug. Derfor skal der være god planlægning, da når jeg går i gang med selve fletningen, har jeg kun et par dage til at arbejde i.

Se dette link for at følge den levende pil blive plantet:

Dette for at følge fletningen af understellet samt "vægge og loft" af den levende pil:

Kakler i RAKU

I denne opgave skal jeg fremstille 2 kakler.
Den ene skal være modelleret den anden skal være "udskåret", også kaldet basrelief eller dybderelief (Wallner, 1990: 78)
Jeg har gået og samlet ideer til hvilke motiver jeg ville lave på kaklerne. Jeg ville gerne lave nogle, som hvis de blev gode nok efter min optik, ville kunne stå eller hænge fremme i mit hjem.
Ideen kom så til mig en aften, jeg sad i stearinlysets skær. Jeg samler på Buddhafigurer i alle afskygninger - så hvorfor ikke lave en selv?

Mit basrelief - en Mudra
 Mudra er et religiøst symbol i buddhismen, og den afbildede hånd jeg lavede symboliserer "Fred". ( http://religion.systime.dk/index.php?id=56 )
Mens jeg var igang med arbejdet, tænkte jeg, at jeg faktisk var ved at lave et symbol, som før nævnt, Dette kan være noget man i et pædagogisk forløb, ville kunne lave som aktivitet - symboler og fx kulturelle koder eller de symboler man møder ved skov og strand, i skoven eller i dagligdagen. (Austring, 2006: 51)

                                                Men nu skal jeg først igang med at ælte leret:

Æltningen var ikke god nok, der var luftbobler, da kuglen blev skåret over. Det er ikke så nemt, som man skulle tro, at ælte, og da slet ikke at få lerklumpen til at ligne og være en rund glat bold når den  er korrekt. (Wallner, 1990: 39)
Jeg må på den igen.

Ler med bobler

Jo, lidt glat er den blevet af æltningen

Så er det tid til at "lege". Dejligt at kende én som kan låne mig det grej, jeg selv mangler. Da hun hørte jeg ville bruge en kartoffelskræller som "slynge", blev hun helt forfærdet, og tilbød mig sin hjælp :) Så jeg lånte 2 slynger og en gipsplade, hvorpå kaklen nu ligger og tørrer. Desuden gav hun mig en svamp med. De andre materialer som modeller pinde, tråd, kniv, klæde, kagerulle osv har jeg selv herhjemme.

Denne proces kan alle målgrupper udføre. Dog skal der indtænkes stilladsering, for at være sikker på at luftboblerne forsvinder, samt at lerklumperne ikke skal være for store. Jeg tænker klumper af ca 1 kg vil være passende.(ibid: 38) Skal der bruges mere ler, må man indover processen flere gange.

Så er legen igang.
Jeg bruger ordet leg, da jeg i den grad synes det var sjovt, og lærerigt. Jeg havde god musik (Pink Floyd) på anlægget, og jeg kom i flow. (Ringsted, 2008: 78)

Efterhånden som processen skrider frem, udvikles mine teknikker. "Ah, når jeg lige tipper håndledet lidt denne vej, får jeg en skarpere vinkel eller kant". "Mon jeg kan bruge en pensel til at glatte med istedet for en svamp, til de smalle steder?". "Okay, ikke helt så meget vand på penslen, så flyder kanterne ud" osv.

                                       Så er der glattet kanter og bund. Og så skal der dekoreres

                                                                Den færdige kakkel

Til at lave mønstre med, brugte jeg først et stykke tykt ståltråd. Men der gik ikke længe, så undlod jeg at bruge tråden, da jeg ved at lave fx streger, fik en masse "fnuller" som jeg skulle fjerne igen, fra det fine glattede ler. Ok, her kan jeg så ikke lade være med at nævne John Dewey´s teori om Learning by doing.(læreprocesser) (Froda, 2008:52-55)

Istedet fandt jeg nogle perler, som jeg tænkte jeg lige måtte prøve af, hvorledes de ville se ud, når de blev trykt ned i leret. Jeg ved ikke om, de forbliver i leret, eller om de smelter eller hvad der vil ske under brændingen....men det er da et spændende aspekt.
Og så fik fantasien frit løb. (Ringsted, 2008: 106-107)
Lillefingerens prikker er lavet med ståltråd.
Ringefingerens mønster er aftryk af en gammel broche.
Langemands mønster er aftryk af blomster fra et gammelt indisk armbånd.
Pegefingeren er dekoreret med små glasperler.
Tommelfingerens striber er aftryk fra en spiralring og det indiske armbånd.
Alle materialer jeg brugte fandt jeg i mit hjem, da min ide om at tegne i leret ikke blev tilfredsstillende.
Alle var ting jeg følte havde et æstetisk smukt udseende, og hvilket jeg tænkte ville afspejle sig i leret på en anderledes måde, når de blev trykket ned i dette. (Austring, 2006: 53)

Jeg synes selv, efter det er første gang jeg prøver denne proces, at resultatet er blevet super fint. Nu håber jeg min æltning af leret, har været god, så der ikke kommer revner eller lign under tørringen og den efterfølgende brænding.
Alt i alt, er dette en super aktivitet. Det var fantastisk at se hvorledes det æstetiske udtryk ændrede sig i takt med udviklingen.
Den egner sig som før nævnt til alle målgrupper.Dog skal man tage hensyn til finmotorik mm, da det kræver "fingerspitzen gefül" at bruge slyngen. Trykker man for hårdt, vil denne gå igennem leret. samt vælger man et meget nuanceret motiv, skal man huske at selve relieffet så skal være stort, da det kan være svært at komme ordentlig til i de enkelte områder. Resultatet vil også blive herefter - men husk man kan altid blive overrasket :)
...og ja, jeg har husket at lave huller, så skruer kan komme igennem,,,,disse kom efter jeg havde taget det sidste foto :)


Den Modellerede kakkel - Husnummer

Jeg vil holde den etniske stil som jeg har lavet i relieffet. Jeg har besluttet mig for 3 motiver som cifrene skal bestå af, nemlig:
Spiraler/snegle, inspirationen har jeg fået af et Buddharelief jeg har i min stue.
Hjerter, da jeg selv føler mit hjem er fyldt med kærlighed.
Blomster, Peace and love temaet fortsætter, og da jeg desuden elsker blomster syntes jeg, at de ville være fine i sammensætningen med de to andre motiver.
Igen kan jeg se jeg arbejder og tænker i symboler :)

Inden jeg gik igang med selve lerarbejdet, skitserede jeg ideer til udformningen af skiltet. Hvorledes syntes jeg selv motiverne skulle placeres for at få et æstetisk resultat. Hvad ser pænest ud?

Hvorledes kanterne på skiltet skal se ud, vidste jeg ikke, da jeg gik igang. Jeg besluttede mig for, at lade fantasien få frit slag i processen.Og endte med, at der ikke skulle være nogen kanter på dette skilt.

                                                                  Slikker in progress

Slikker er en blanding af ler og vand, som bruges til at "lime" de enkelte dele sammen. Dette sker ved at der først "krattes" riller el lign på begge dele (forsiden af fx pladen og bagsiden af fx et motiv), for at der derefter påføres slikker. Husk lige at give de enkelte dele et lille tryk, så man er sikker på det hæfter. (Wallner,1990: 39-40)
Dejen er æltet og rullet ud som til forrige kakkel. Her er mit husnummer krattet ned i pladen så motiverne kan sættes/limes på.

Så skulle jeg lave hjerter. At skære gik ikke, da de skulle være små. Så jeg tog et tykt stykke ståltråd og prikkede motivet rundt med små tætte prikker.

                                      Hvordan får jeg dem ud uden at de knækker? Nå sådan :)

Her er hjerterne fæstnet på pladen med slikker.Hvert enkelt hjerte kom nænsomt op i min hånd, for herefter at blive formet med nænsom hånd, da de ændrede lidt facon, da de blev løsnet fra pladen.
                                                             Nu er det blomsternes tur.

Jeg fandt igennem processen ud af, at det var bedre at trille én lille kugle af gangen for at de ikke skulle nå at tørre, og dermed flække når jeg krattede i dem. En lille kugle efter kugle, blev prikket bagpå til at smørre slikker på. Jeg fandt ud af, at det var hurtigere, og faktisk også bedre for størrelsen at gøre det på denne måde. Ved først at trykke dem flade for derefter at kratte-prikke huller, gjorde nemlig fladen større.
Så kom sneglene på banen. Men leret?! Jeg ved ikke om det var for tørt, for tyndt, for "stenet", men ihvertfald kunne jeg ikke trille de små tynde pølser, der skulle til for at forme sneglene/spiralerne.

Men jeg fortsatte...Kønt er det ikke blevet, slet ikke som jeg havde set det for mit "indre blik". ØV!

Måske jeg er heldig at tørringen, brændingen og glasering resulterer i et pænere resultat, da jeg tænker , at det skal hænge udendørs ved min hoveddør, sammen med "Mudra" og byde gæster velkommen.

Jeg overvejer, om jeg skal tage ned på byens medborgerhus, hvilket har et fantastisk kreativt værksted med alle de materialer mm jeg måtte skulle bruge til den skulpturelle opgave. Ydermere vil jeg være i selskab med andre, der som jeg arbejder i og med ler. Det kunne da være hyggeligt, og sikkert også være givtigt, da vi måske ville kunne guide, hjælpe, grine mm af hinanden? - indgå i et socialt samspil. (Ringsted, 2008: 239)
Jeg arbejder nu i mit køkken, og det giver en ordentlig gang oprydning bagefter samt pladsmangel når køkkenet skal bruges til det det oprindelig er tiltænkt. Det ville være rart, om jeg havde kunne have ladet det hele ligge, og så evt gå til og fra som inspirationen eller lysten kom frem. (Froda, 2008: 35)
Men under alle omstændigheder har jeg nu gjort som pædagogerne i Reggio Emillia, nemlig "Der lægges stor vægt på kvalitet i arbejdet og engagement og faglig stolthed er karatetiskskik for pædagogerne såvel i deres arbejde som i deres omhu med at dokumentere arbejdet - såvel processerne som produkterne".  :)     (Ringsted, 2008: 241-242)

OPDATERING (kommer i etiket for sig selv)

Øv, øv...selvom jeg ikke var tilfreds med resultatet, er det da alligevel ærgerligt at dette skete:

                                                          

Men hvorfor skete dette kun 4 timer efter jeg var færdig med udformningen? Jeg skulle flytte skiltet, og gjorde dette med nænsom hånd, uden at bukke det el lign.
VAR leret blevet for tørt, var der for meget chermotte i? Har jeg gjort det for vådt under "glattefasen". hvorfor?
Men under alle omstændigheder får jeg det brændt, måske jeg kan lime det sammen bagefter?

Ud i naturen på hesteryg

"Når vi sanser naturen, oplever vi på én gang naturen og os selv" (Edlev,2012. s 23)

Udeliv, friluftliv, friluftspædagogik er, at opholde sig i det fri, og spænder over mange forskellige aktiviteter og reflektioner. Hovedsagen er at du befinder dig udendørs og har gang i en aktivitet. Det kan være at fiske, sejle, sove i bivuak, lave mad over bål eller at ride. (Tordsson, 2006. s 12)
Derfor er en af mine frilufts- pædagogiske valg, en tur ud i naturen på hesteryg.

Her ses 2 smukke heste af racen haflinger - med navneneStritzzi og Wilmo. Den ene af disse 2 skal jeg ride ud i naturen på. Turen skal gå gennem skov og ned til stranden, hvor jeg også har min biotop.

                                      

Da jeg gik igang med at søge efter en hest, jeg kunne låne, havde jeg nogle kriterier, bla:
- da det er mange år siden jeg sidst har redet, og må tage helbredsmæssige hensyn, skulle hesten være rolig.
- turen skulle foregå inden en vis dato.
-det skulle være en skov og strandtur
- jeg ville afsted sammen med en rytter mere. Dette for den interaktion, der vil være i samspil med vores fælles tredie...og så vil det bare være hyggeligere at have en at sludre med.

Hvordan fik jeg fat i en hest?
Jeg slog simpelthen en efterspørgsel op på facebook, da jeg har mange "hestepiger" i mit netværk.
Men desværre pga helbredsmæssige komplikationer, må jeg udsætte selve turen en rum tid. Men da jeg er gammel "hestepige", kender jeg til alt omkring en hest og ridning. Derfor skriver jeg et fiktivt forløb, men et forløb som er så tæt på virkeligheden som mulig. Min ridetur dokumentere jeg senere.

Min friluftspædagogiske aktivitet
Min naturfaglige pædagogiske opgave tager udgangspunkt i en udviklingshæmmet mand, kaldet Lars. Lars rider en gang ugentligt på en rideskole, hvor de er specialiseret i handicapridning, og han rider altid på den samme hest.
Iflg Søren Kruse er naturoplevelser ofte karakteriseret ved, at de går ud over det sædvanlige. Han forsætter med at sige, at naturoplevelser på denne måde provokerer vores vanetænkning og sædvanlige måder at handle på. (Edlev, 2012. s 23)
Jeg vil udvide Lars´kompetencer og læring, ved at udvide hans sport til en tur ud i naturen på hesteryg, (Tordsson, 2006. s 15) da jo flere sanselige erfaringer han gør sig, jo bedre grundlag har han for at kunne udvikle færdigheder, forstå sammenhænge og orientere sig i livet. (Edlev 2012. s 28) Han skal sanse hesten  på en anden måde samt opleve naturen i et andet perspektiv, ved hjælp af naturen, hesten og stilladsering af mig.

Iflg Bjørn Tordsson er friluftspædagogik noget glædelig, noget enkelt og præget af egenværdi samt noget tilrettelagt, struktureret, målrettet og gemmenreflekteret via pædagogen. (Tordsson; 2006 s 11)
Jeg har derfor lavet et didaktisk forløb:
-Jeg fortæller Lars, at han skal prøve at ride på en ny hest, og et nyt sted. (Lars kan sagtens kognitivt rumme og forstå dette)
-Lars skal i dette forløb være med fra starten (når han kommer til rideskolen er hesten striglet, sadlet op og står klar i ridehuset til ham, og når han er færdig, ordner pigerne på rideskolen hesten for ham).
Nu skal han hjemmefra gøres klar over hvad det præsis er han skal - fra start til slut.
Dette bliver han informeret om ved, at jeg fortæller og viser ham på fx youtube, hvorledes han skal strigle og sadle hesten op.  ( https://www.youtube.com/watch?v=G5klyTgdkf8 )
-Han skal nogen dage inden selve aktiviteten, med mig en tur ud på gården for at se og hilse på hesten. Kan dette ikke lade sig gøre, får han vist et foto af den hest han skal ride på samt hvad den hedder.
                                           
                                                       
-Han ser billeder af skoven og af stranden, og han får at vide at jeg vil gå ved siden af ham og hesten på hele turen. (Fotos skal selvfølgelig være taget på rette årstid)
   
(Se kildehenvisning til foto i litteraturlisten)
-Dagen inden vi kører ud til hesten, køber vi gulerødder til den.
Virker han interesseret i at skulle give hesten gulerødder, kan vi i god tid forberede en "snack" til hesten af forskellige kornsorter.  ( http://www.hestegalleri.dk/grupper/spare_tips/225440-hesteguf_opskrifter___her )

Selve rideturen (min) kommer som nævnt senere, men jeg tænker, at Lars igennem min pædagogiske aktivitet og dermed gennem sanseintegration og perception vil formå, at akkomodere sin forforståelse for hvad en hest og naturen er, og ikke mindst hvad disse kan bruges til. Desuden vil hans læring også have bidraget med motoriske ændringer, da en hest bevæger sig og har andre lyde end i et ridehus, hvor gangen er forholdvis ensartet, da underlaget er fladt og selve ridningen forgår i cirkler - rundt og rundt og rundt. I naturen er underlaget op og ned, knasende, blødt, glat, hårdt osv. og der er andre lyde og dufte.

Aktivitet 2 - Fotografering og æstetik
(13- 02-15)Følgende fører jeg over i en anden etiket når jeg kan finde ud af det ...ups

"Under en æstetisk naturoplevelse af naturen lader vi os tilfredsstille sanseligt af naturens linjer, former, dufte og farver" (Edlev, 2012: 24)
Jeg tager selv fotos af det jeg møder på min vej - det jeg synes er smukt eller grimt, forårsbebudere, sjovt, el lign, og havde håbet på en smuk solskinsmorgen, men vejret idag var gråt og diset på min morgentur med hunden, men derfor kunne jeg sagtens tage nogle fotos af det jeg så.

Hvad så jeg: 

Linjer, former, farver, struktur og forårets komme

 

                                                   En æstetisk smuk spændeskive i et hegn

Forurening 

Og nej det sidste foto er ikke opkast, men størknet gammelt olie. Denne har ligget her fra før jul, og engang stod der ved siden af også en ødelagt dunk. Desuden lå olien også spredt ud over gangstien.

"Friluftslivet indebærer at vi møder og forstår naturen som en verden fuld af udtryk, farver stemninger med æstetiske kvaliteter, som virker på vores sanseliv og vores føleser i lige så høj grad som på vor krop og vore tanker." (Tordsson, 2006. s 23)

Jeg har derfor reflekteret over naturen, hvad kan jeg bruge dette til, og kan det det på min biotop?
Ja, det kan fotografering netop udfra ovenstående citat.

Min biotop er ved skov og strand. Disse steder er også fulde af indtryk, farver, stemninger og strukturer, matematik mm.

12

4

5  6

Jeg tænker at netop fotografering som læring om naturen, er en god tilgang. Det kan gøres på mange forskellige måder. Fx ved at have emner som linjer - de 2 første fotos ovenover - kunne være taget udfra emnet, linjer - horisontalt og vertikalt.
Foto 3, kunne være "leg med lys".
Foto 4 kunne være fra emnet naturfænomener, da en storm har knækket træet, og der er sne og is på søen i baggrunden.
Foto 5 kunne have emnet planter eller farver på stranden
Og foto 6 kunne være læringen om, hvorfor der netop er rim på bevoksningen "i lag". (Zoomes ind på dette foto, ses der at fotoet er delt op i 4 dele - ingen rimfrost - rimfrost -ingen rimfrost -rimfrost.
Eller simpelthen bare "skyd hvad du ser og føler".

Disse er mine fotos og derfor mine tanker og følelser bag. Havde du taget dem, lå der højest sandsynligt en hel anden ide og et andet syn bag. "Den enkelte oplever ikke forkert" siger Tordsson (Tordsson, 2006. s 135)
Ved at vi to ville stå med de samme fotos, men hver vores ide bag, ville vi kunne tale sammen om disse. Vi ville indgå i et interaktivt samspil og en kommunikation, hvori sproget og derudaf igen føleser bag dette, ville have en stor betydning. (Tordsson, 2006. s 131-133)

Litteraturliste til begge aktiviteter:
http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister