mandag den 10. november 2014

Dukkeopgave


"Blomsterhår" er fotograferet for mit indre blik. Hun har langt gyldent hår med blomster i. Hun er sådan lidt en blanding mellem indianer og hippie - et "naturbarn", så bliver det spændende om jeg kan få det ført ud.
Jeg tænker at bruge hende hovedsageligt, til VNT faglige aktiviteter. Hun kan bruges til alle målgrupper, dog vil jeg ikke bruge hende sammen med personer med nedsatte fysiske og psykiske funktionsevner, når brugerne er på et højt udviklingsniveau,
Jeg har besluttet mig for, at de materialer (udover de seminaret stiller til rådighed og en enkelt filte-nål) skal være genbrugsmaterialer eller materialer jeg har i forvejen, eller som jeg kan låne mig frem til eller få foræret. Beslutningen tog jeg, da jeg på genbrugsstationen fandt noget uld til filtning. Jeg tænkte det ville være perfekt til hår. Så begyndte jeg ellers at tænke i genbrugsbaner: Hvad har jeg hjemme af materialer jeg kan bruge hertil....og jeg har faktisk meget. Knapper, garn, stof, sælskind -Grønlandssæl, som er bæredygtigt! (Edlev, 2012: 239)
Men først skal jeg igang med at lave dukken inden jeg kommer hertil.

Så:
Her ses mit 1. forsøg på at lave papirmassen. Jeg fandt ud af, hvor vigtigt det er, at læse en anvisning ordentligt..thi hi.

Mit 1. forsøg :


Denne masse faldt fra hinanden...også efter mange forsøg,
Så læste jeg anvisningen igen, og fandt ud af at jeg måtte afsted. Ud at købe tør-tapetklister og pollyfylla. Så blev resultatet noget helt andet:




Så modellerede jeg massen omkring et flamingo hjerte:

Til at glatte og sætte næse, øjne, mund, ører og hals fast, har jeg brugt et plastik blomsterskilt. Denne er flad i den ene ende og spids i den anden, hvilket viste sig at være meget praktisk, til at kunne samle og modellere de enkelte dele på selve ansigtet.



Da jeg ingen croquis dukke har, brugte jeg et spejl og mig selv til proportionerne - hvor skal ørerne placeres? Hvor højt op går næseryggen?
Så nu står den og tørrer i en literflaske.Jeg har mellem flaskens hals og hovedets hals lagt et stykke bagepapir ovenpå et stykke pap, for at holde faconen. Det hele står op ad væggen, og det lader til det bliver stående.



 Hænder og fødder ligger og tørrer på bagepapir. (Tænker de bliver nemmere at få af, uden at der hænger fx avispapir fast på dem. Det samme gælder for hovedet.)


Idag (19-11-14) har jeg vendt hænder og fødder om, så de også kunne tørre på den anden side. Jeg ved ikke om dette er nødvendigt, men jeg gjorde det....bare en tanke der ramte mig, da jeg kiggede til dem.


Jeg har slebet lidt på det tørre materiale, da "Blomsterhår" skal have en fin teint, og ikke være så grov som strukturen var.
Jeg har brugt grovkornet sandpapir, som har taget de værste grovheder og "takker". Resultatet blev dog ikke som forventet. Den eneste forskel er, at takker og trevler blev slebet væk. Men strukturen er stadig grov og ikke særlig feminin.
Så jeg besluttede mig for at lægge et lag pollyfylla ovenpå massen. Efter tørring blev strukturen meget mere "fin" og ensartet.



Så kan maleprocessen gå i gang:


Ansigt: Den hudfarve jeg har, syntes jeg var alt for orange. Derfor blandede jeg lidt elfenbenshvid i. Dog som den tørrede, syntes jeg den blev alt for lyserød, og især når jeg holdte det gyldne uld (som skal blive hår) op til ansigtet, så jeg blandede lidt ”brown grey” farve i. Jeg tænkte, at nu hvor ”Blomsterhår” er et naturbarn, ville lidt kulør som tegn på, at hun befinder sig udendørs være fint. 
Så nu har jeg malet en prøve på baghovedet. Det tørre resultat er dog ikke så brunt som på fotoet.  http://www.itu.dk/courses/AMP/E2002/7/farver/farvelearer.htm 





Jeg tænker, at faktisk burde jeg have lavet 2 hoveder. 1 til farveprøver og 1 til det rigtige dukkehoved. For i maleprocessen, var jeg ikke tilfreds med de farver jeg fik blandet. Hver gang måtte jeg male en prøve på baghovedet indtil det endelige resultat blev fundet. At male på et stykke papir gav ikke det rette ”look”, da der jo på ansigtet er skygger fra fx næsen.

Til øjnene har jeg brugt denne guide, hvilken jeg har affotograferet fra den bog Mette havde med i undervisningen.


 Men det var nu ikke så nemt at få et venligt/blødt udtryk frem, som det så ud til på illustrationerne. Måske udtrykket ændrer sig, når jeg har malet øjenbrynene og øjenvipperne bliver sat på?!

Læber: Først malede jeg dem med den hertil blandede farve. Men jeg syntes de blev for pink, så da de var tørre, påførte jeg et tyndt lag af den farve ansigtet er malet med. Det blev et bedre resultat, og ser ikke så kunstigt ud.

Øjenbryn: Dem maler jeg, når jeg har lavet håret i tekstilfasen. Jeg tænker, det vil være bedere at male dem, når håret er blevet monteret, for bedre at kunne se målestok/kompositionerne til placeringen af dem.

Øjenvipperne er kunstige øjenvipper og genbrug. Disse har jeg valgt for at give hende et mere ”blødt” og venligt udseende. Disse kommer også først på, når håret er monteret. Jeg tænker, at ulden måske vil fnulre og afgive enkelte små totter, som jeg så skal til at pille ud.


                                            Sådan ser hun ud med vipper og bryn


                       
Så kunne jeg komme igang med at save, skrue, lime, vikle og tilpasse.
Dette er sket på seminariet og i min fars værksted, da jeg har ikke alt af det værktøj jeg skulle bruge




På undersiden af hænderne har jeg boret et hul i 6 mm dybde (hånden er 12 mm tyk), hvori stænger for at kunne bevæge hendes arme, skal monteres.
Nu er hovedet, hænderne og fødderne monteret på klunsen. Læg lige mærke til hofterne :)



....og nu skal jeg i gang med tekstilfasen, hvor jeg skal sy kjole, filte hår og sy sælskindsko  samt sy blomster i hendes hår.

Undervejs i processen gik det op for mig, at jeg burde have lavet hovedet mindre. Dukken er blevet 54 cm lang (uden hår) og derfor temmelig stor, og jeg er spændt på hvor tung den bliver, når tøj og hår er færdigt.
Jeg har reflekteret over hvorfor jeg valgte den størrelse flamingohjerte, og er kommet frem til, at jeg må have tænkt "Jeg skal lave en dukke", og så for mit indre blik have set en legetøjsdukke, for det er faktisk den størrelse "Blomsterhår" er blevet......men learning by doing, ikke sandt? ;)

Hvis jeg en anden gang skal lave en dukke, vil jeg ikke bruge papirmasse. Jeg synes det var svært at modellere det jeg gerne ville som fx kindben og fødder. Så jeg vil nok vælge en træsmasse eller "silk clay" som nogle medstuderende har brugt, til den næste dukke.


Litteraturliste og Links:

http://lenettevnt.blogspot.dk/search/label/Litteraturlister

1 kommentar:

  1. Hej Lenette
    Dejligt at se det lykkes, efter alt det mas du havde:-)
    Jeg glæder mig til at se den færdige dukke, tror den bliver rigtig flot el. jeg ved den bliver det:o)
    De bedste hilsner
    Jessica

    SvarSlet