mandag den 10. november 2014

Dyreholdsopgave

Her kommer løbende lidt foto og skriv om mine kakkelarker -Iddrkk og Addrkk og venner. De er en art kaldet Dubia - kakerlak. Som nymfer er de små, ca 15- 20 mm.
Jeg har fået nogle kommentarer fra bla veninder, om det nu er så godt at kalde dem disse navne, da det jo fremhæver at de er "ulækre."
Men det tænker jeg er helt ok. Jeg synes ikke, at det er de sødeste væsener der findes, faktisk synes jeg de er lidt utiltalende. Men det er netop dette aspekt, der gør dem spændende. Det er nogle dyr, jeg aldrig selv ville finde på at anskaffe mig. Så nu ser jeg det som en udfordring, og en overvindelse af egen grænser, at skulle studere disse væsener, som er utiltalende men også fascinerende på en måde.



Jeg fik kakerlakkerne i terraritet med en træstamme og barkflis i bunden. Jeg troede der var 2, men jeg har fundet ud af der er 4. Jeg overvejer, om jeg kan mærke dem med hver deres farve neglelak, for at kunne genkende hver enkelt, samt se om der er flere end 4. Men dette kan være et problem, da de skifter ham, og at jeg ikke ved om det kan være skadeligt for dem. OG det vil betyde, at jeg skal have dem op i hånden, og jeg må ærligt indrømme, at modet til at gøre dette, har ikke indfundet sig endnu.
De er meget svære at fotografere, da de er natdyr. Lige så snart der kommer bare det mindste lys, forsvinder de ned i barkflisen. I dagtimerne ser eller hører jeg dem ikke. Så jeg overvejer, at sætte dem ned i en papkasse - så der bliver mørkt omkring dem - i håb om, så at kunne studere dem bedre.
Jeg ser dog jævnligt, at de har skiftet ham, og jeg synes også at de virker til at være blevet både større og længere.
Nu er de blevet flyttet til et mørkere sted, men der er ikke sket noget ændring i deres aktivitet. Jeg kan ikke snyde dem til at tro det er nat..thi hi...



Her ses foto af "ham". Dem ligger der mange af, og de formulder, eller nærmest forstøver i løbet af ganske kort tid. (Jeg vil begynde at tælle dagene ;) )



Jeg har fundet ud af at de er meget glade for agurk. Jeg satte en skive agurk på en gren fra et pæretræ, som jeg har tilføjet i terraritet. Samt at de kun spiser agurken hver anden dag.
Inden jeg satte grenene i, havde jeg forsøgt mig med æggebakker, hvilket jeg havde læst mig frem til.Men dyrene brugte dem ikke, jeg så dem ikke overhovedet, hvilket jeg gør med grenene.
Desuden synes jeg også, nu hvor de bor i stuen, at det ser pænere ud med grene end æggebakker.





Tørfoder til katte og havregryn, kan de også vældig godt lide, det er faktisk det eneste de vil spise. Noget de ikke spiser er peberfrugt eller champignon.


Opdatering:
Nu er jeg blevet godt træt af at have dyr, jeg ikke kan bruge til noget. SÅ NU, skifter jeg deres bundmateriale ud. Lige nu har de mørkt barkflis, og da de jo også er mørke, er de rigtig godt kamufleret.
Altså.....jeg skal ud at købe savsmuld - måske jeg så er heldig at se dem, og samtidig have en bedre mulighed for at studere dem. Men samtidig tænker jeg, at nu hvor de helst lever hvor der er fugtigt, hvilket der ikke er i mit hjem, kan dette jo have en indflydelse på deres cyklus og væremåde. (http://www.absolut-skadedyr.dk/kakerlakker/ )
Dog er der et problem: Jeg skal have dem op i hånden....iddrkkk...selvom jeg agter at bruge en plasthandske.
Jeg kan ikke slippe tanken om at det er skadedyr...tænk hvis de slipper væk,,og ender i et køkkenskab...uff...altså når jeg skal skifte bundmateriale skal vi være 2...puha jeg glæder mig ikke.
Undrer mig, jeg plejer altså ikke at være pjattet...men store edderkopper og kakelakker er åbenbart ikke min "livret".
Mens jeg irriterer mig over dem, har jeg også fundet ud  af, at de faktisk kan være allergifremkaldende...hmm...endnu mere grund til at irritere sig ....(http://insektorama.dk/insekt-opdraet-og-allergi/)

Opdatering:

I næsten 10 dage, har de ikke spist. Heller ikke deres agurk. Jeg begyndte at undre mig. Ved at ryste lidt med terraritet, kunne jeg se, at de ikke var døde. De er vokset og er blevet temmelig store. Jeg tænker, om de måske har nået den alder (set ud fra deres længe) hvor de måske er ved at dø?!
Men pludselig en dag, kom de frem. Og dette selvom jeg havde sat dem på et bord under en lampe. 3 stk kom frem på en gang. Jeg kunne se hvorledes deres følehorn vibrerede og undersøgte omgivelserne. Og pludselig kravlede den ene op på grenen, og op til agurken. De 2 andre blev på bunddækket.





1 kommentar:

  1. Hejsa

    Fint at eksperimentere med forskelligt foder til dine kakerlakker. Jeg tror det er en dårlig ide med neglelak - insekter ånder gennem trachéer i hudskellettet. Se evt. her: http://naturstyrelsen.dk/naturbeskyttelse/artsleksikon/dyr/insekter/
    Overvej om du kan måle dem, for at finde ud af om de vokser...

    SvarSlet